Tabte 32 kilo med Dukan-kuren

Tykke Ellen og Bælle var bare nogle af de navne, som Ellen blev kaldt, da hun voksede op. Mobningen gav den unge pige lavt selvværd, og da hun kom i teenagealderen, begyndte hun at trøstespise, indtil vægten stod på 107 kilo. Dukan-kuren hjalp hende til at tabe 32 kilo.

 

Med sin tøjkanin under armen begynder Ellen at gå hen mod busstoppestedet. Hun går i 2. klasse og har i flere uger arbejdet på at få kaninen færdig i håndarbejde.
Endelig har hun sat de sidste sting og kan tage den med hjem. Men mens hun nærmer sig skuret, hvor bussen stopper, kan hun på afstand se, at en dreng fra de store klasser nærmer sig. Han sætter i løb mod Ellen, og selv om hun med kaninen i hånden løber, så hurtigt hun kan, indhenter han hende. Han sætter sit ben ind foran hendes, og da hun vælter, mister hun grebet om tøjkaninen, og de ender begge i vandpytten.

- Jeg var så stolt af den kanin, så jeg blev rigtig ked af det, da den endte i vandpytten. Den var jo våd og beskidt. Men det var jo langtfra unormalt, at jeg blev jagtet af de store drenge fra skolen. Det var jo bare en del af det at gå i skole, husker den nu 24-årige Ellen Andersen fra Stege.

Læs også: Guide, kostplan og opskrifter til Dukan-kuren

Ellen voksede op uden for Møn, og allerede fra barnsben var den unge pige et nemt offer for mobning med sine skelende øjne og buttede kinder. Når klokken ringede ud til frikvarter, var det ofte med en knude i maven, at hun rejste sig fra stolen.

- Jeg blev skubbet, sparket og hånet, og det var frygteligt at stå op hver dag og vide, at når man kom over i skolen, så begyndte det hele forfra. Det var drengene fra de større klasser, så i det mindste havde jeg fred i timerne.
 

Koblede fra med sine heste

For Ellen blev mobningen hverdag. Hun ville ikke lade sig knække af de mange øgenavne, så hun klarede sig igennem dagen med oprejst pande. Men når skoledagen endelig var omme, skyndte hun sig ud til sine elskede heste.

- Jeg koblede fra ude i stalden, og det var også der, at jeg havde mine gode veninder. Så når det hele var slemt i skolen, tænkte jeg bare på mine heste, forklarer Ellen. Men da den unge pige kom op i de større klasser, begyndte hun at blive overmandet af raserianfald.
 

Ville ikke sladre

- Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt skulle blande noget saft, og så var der en af drengene, der skubbede til mig. Der slog det bare klik for mig, og jeg endte med at hælde hele kanden i hovedet på ham, forklarer Ellen.

Episoden blev taget op til et forældremøde, men da hun sad sammen med sin far og sin lærer, kunne hun alligevel ikke få sig til at fortælle om de mange år med mobning og øgenavne.

Se her: Kostplan til fase 1 i Dukan-kuren

- Jeg var bevidst om, at jeg ikke ville gøre min far ked af det, så jeg fortalte aldrig, hvor slemt jeg egentlig havde det. Samtidig vidste jeg godt, at hvis de, der mobbede mig, fandt ud af, at jeg havde sladret, ville det hele blive meget værre. Så jeg prøvede bare at være stærk, forklarer Ellen.

I takt med at Ellen blev ældre, blev maden en trøst for hende. Sammen med en gruppe veninder var det nemt at smutte forbi Statoil efter chips, og de lokkende frokosttilbud hos pizzamanden blev også flittigt benyttet.
 

Blev større og større

- Dem, jeg gik sammen med, var tynde, så jeg tænkte ikke rigtig over, at jeg blev større og større. Jeg kan dog huske en dag, hvor jeg overhørte en pige sige til en anden, at jeg var begyndt at tage på, men jeg følte mig allerede som en fiasko, så jeg tænkte, at jeg alligevel ikke kunne tabe mig.

Ellen blev ofte mindet om de mange kilo, når veninderne var samlet til byture. De mange festlige billeder blev ofte lagt på Facebook, og det gav et sug i maven, når hendes store overarme og mavedeller var placeret ved siden af hendes tynde veninder.

Læs også: Kostplan til fase 2 i Dukan-kuren

- Jeg blev ked af det, når jeg så det. Hjemme foran spejlet kunne jeg selv bestemme, hvilken vinkel jeg ville se mig selv fra, men det kunne jeg ikke der. Så jeg endte altid med at fjerne 'tags', så mit navn ikke blev nævnt, fortæller Ellen, der på det tidspunkt vejede 107 kilo.

Men da en ven en dag fortalte om hans resultater med Dukan Kuren, blev Ellen nysgerrig. Han havde allerede tabt sig en del, og han ville gerne støtte hende i at gøre det samme. Han havde ét krav: Hun skulle give sig selv 100 procent.

- Det lød overkommeligt, når jeg ikke skulle tælle kalorier, og så skulle jeg jo ellers bare holde mig til de regler, der var, men selv om jeg bestemte mig for at starte, var jeg ret nervøs. Det kan lyde mærkeligt, men jeg havde haft så mange nederlag med venner, mobning, karakterer og forhold, at jeg simpelthen ikke kunne klare flere, forklarer Ellen, der satte 2. april 2013 som begyndelsesdato for sit slankeprojekt.

Ellen fyldte sit køleskab med kød, æg, skummetmælk og masser af vaniljeyoghurt. Den kræsne pige spiste ofte det samme, og allerede efter få dage begyndte trangen til søde sager at friste igen.

- Jeg kan huske, at jeg stod på mit arbejde en dag, og så blev jeg bare overvældet af tristhed. Jeg begyndte at tude, og min krop havde det bare så mærkeligt. Senere blev følelsen erstattet af hidsighed, og det var utroligt, at jeg kom igennem den dag uden at slå nogen ned, smiler Ellen, der i dag ved, at det var hendes krop, der higede efter sukker.
 

Fik ny energi

Efter den dag begyndte vægttabet at tage fart. Ellen begyndte at eksperimentere med de råvarer, som hun måtte spise ifølge kuren, og de før så anstrengende ture i motionscenteret begyndte at give bonus.

- Jeg havde lige pludselig en masse energi. Jeg var glad, når jeg vågnede om morgenen, og jeg glædede mig faktisk til at træne. Det havde jeg jo ikke i min vildeste fantasi regnet med, ville ske for mig.
Da hun kom til Dukan-kurens anden fase, kunne hun begynde at tilføre grønsager i sin mad, og langsomt begyndte hun at eksperimentere med nye retter og desserter.

På bare tre måneder tabte Ellen sig 22 kilo, og omgivelserne var ved at falde bagover, når de fik øje på hende.

- Jeg fik så mange komplimenter. I starten synes jeg, det var rart, at folk kunne se, at jeg havde tabt mig. Jeg følte mig set og ikke ligegyldig, som jeg jo havde følt mig i rigtig mange år, men efter et stykke tid begyndte det at gå galt.

Fra at være pigen, der aldrig fik opmærksomhed, var hun nu i centrum, når veninderne tog i byen. Drenge, der ikke før ville snakke med hende, stod gladeligt omkring og smilede til hende, og langsomt begyndte Ellen at lukke sig ind i sig selv.

- Jeg prøvede at opretholde en facade, når jeg var ude, men indeni var jeg bundulykkelig. Jeg følte, at jeg kun var noget i kraft af mit udseende, og at folk ikke var interesseret i, hvem jeg egentlig var, men kun i, hvordan jeg så ud.

Et falskt smil hang på Ellen, når hun var sammen med veninderne og var på arbejde, men en dag kom hendes venindes mor ind i butikken. I stedet for at rose hendes smukke udseende spurgte hun i stedet, hvordan Ellen havde det.

- Det var en stor befrielse at kunne sige, at jeg havde det helt vildt dårligt. Jeg fortalte, hvordan jeg havde det med det hele, og der følte jeg, at der var en, der så mig som Ellen. Ikke bare kun hende, der havde tabt sig. Fra den dag af var det, som om det hele igen vendte, fortæller Ellen.
Ellen oprettede en blog og en gruppe på Facebook, hvor hun begyndte at dele sine opskrifter, sejre og personlige udfordringer med vægttabet. Hun fik flere og flere følgere, og de positive tilbagemeldinger gav Ellen blod på tanden til at fortsætte.


Før Ellen begyndte på Dukan-kuren

I dag har den 24-årige pige tabt sig 32 kilo med Dukan-kuren, og selv om hun stadig har svært ved at forstå, at hun ikke er den tykke pige fra Stege mere, er hun stolt over rejsen mod et bedre selvværd og et smallere taljemål.

Se også: Opskrift på cheesescake til Dukan-kuren

- Jeg tror, at grunden til, at det lykkedes, er, at jeg endelig har taget ansvar for mit eget liv. Der er ikke andre end mig, der kunne gøre det her, og det husker jeg mig selv på, når det hele er lidt svært. Det er også det, jeg vil fortælle til andre, der giver sig i kast med en kur. Om det er Dukan eller andet: Tag ansvar, find nogle mennesker, der vil støtte dig, og tag en dag ad gangen. Jeg brugte min ven, og så har jeg en veninde, jeg har kendt hele mit liv, som altid har været der for mig. Det har været en kæmpe hjælp, fortæller Ellen, der stadig gerne vil tabe seks kilo.

På spørgsmålet om, om hun tror, hun vil lykkes med det, svarer hun med det samme.

- Ja da!