Taknemmelig far beder doktor om at følge hans datter til alteret

Lille Cloe er rask efter flere års kamp mod en svulst i hjernen. Hendes far er så taknemmelig, at han har bedt Cloes doktor om han vil følge Cloe op ad kirkegulvet, når hun en dag skal giftes. Det er skønt med historier om kræft, som ender godt. Og denne er helt fantastisk rørende. Se selv!

Cloe blev indlagt juledag med hovepine. Hun havde svært ved at gå, og hun brækkede sig. Fordi dr. Alex Levy var den yngste af lægerne på sin afdeling, var det ham, som blev kaldt på arbejde juledag. Han scannede Cloes hoved og fandt en stor svulst. Cloe havde kræft.

-Jeg kan huske, at jeg skulle fortælle hendes forældre, at deres datter havde en stor svulst i hjernen, en ondartet svulst. Jeg glemmer aldrig, da hendes far spurgte  mig: Vil jeg nogensinde få lov til at følge min datter til alteret? jeg svarede ham. Det ved jeg ikke, men vi vil gøre absolut alt for, at det vil ske, fortæller dr. Alex Levy, der er specialist i kræftbehandling af børn.

Cloe gennemgik tre store operationer i hjernen, fordi svulsten blev ved med at komme igen, hver gang dr. Alex Levy fjernede den. Derefter skulle hun udholde mere end 1½ års kemoterapi. 

Du skal give min datter væk

I dag er Cloe rask. Hun har ikke fået kemo i et halvt år. Hendes hår er kommet tilbage. Hun er glad for at gå i skole og det kan hverken ses eller mærkes, at den lille pige har kæmpet mod så ond en kræft. 

Takket være Dr. Alex Levy vandt Cloe kampen, og da Cloes forældre udtrykte deres taknemmelighed og spurgte om de kunne gøre noget til gengæld, svarede doktoren, at han bare gerne ville inviteres med til Cloes bryllup. 

- For nogle uger siden ringede Cloes far og bad mig om at følge Cloe til alteret i stedet for ham på den store dag, siger en tydelig rørt Dr. Alex Levy

Se også: Bubber besøger Sebastian, som overvandt leukæmi bare otte år gammel. 

Han arbejder på Arnold Palmer børnehospital i Orlando, og Cloe vil altid have en særlig plads i hans hjerte.

- Når Cloes far en dag ringer og fortæller, at Cloes skal giftes, vil jeg sikkert gå på pension derefter, for så kan jeg ikke komme højere i min karriere. Hvad kunne blive bedre end det, slutter Dr. Alex Levy.