Tv: Jeg fik tissemyrer på Noma

Restaurant Noma i København er nu atter øverst på tronen som verdens bedste. Efter et år, hvor førstepladsen var i hænderne på det spanske topspisested El Celler de Can Roca, har den danske mesterkok René Redzepi gjort det igen. Og han formår at begejstre. Se blot videoen her, hvor den arbejdsløse enlige mor, Eva Ulderup fra Sønderjylland, netop er trådt ud af Nomas hellige madhaller.

Eva Ulderup med mesterkokken René Redzepi, da hun besøgte verdens bedste restaurant.

 

- Det er simpelthen for sygt, det her. Det er simpelthen for vildt. Jeg har spist tissemyrer og havkattelever. Alt har jeg spist! Og det eneste jeg ikke kunne lide var rødbederne, griner den vildt imponerede Eva, da hun kom ud fra sit nok første og eneste besøg på den mondæne Michelin-restaurant i København.

Restaurant Noma er igen netop blevet kåret til verdens bedste restaurant af et internationalt panel af køkkenchefer og madanmeldere i London i aftes.

LÆS OGSÅ:Sig nej til svigermors fede mad

38-årige Eva Ulderup fra Stubbæk i Sønderjylland er enlig mor til to børn på 15 og 12 år. Hun er uddannet social- og sundhedshjælper, men er for tiden arbejdsløs og på kontanthjælp, så en tur på Restaurant Noma er derfor normalt uden for hendes økonomiske rækkevidde.

Men Eva vandt Ude og Hjemmes borddame-konkurrence og har nu prøvet noget, som er forbeholdt de få: Hun fik den helt store madoplevelse til en kuvertpris på 2600 kroner. Frokosten bestod af en 20 retters menu med tilhørende vinmenu.

LÆS OGSÅ:
Til dagligt får Eva mere jordnær mad til en langt billigere pris.
Hver måned har hun og børnene cirka 3.500 kr. til mad, tøj og fornøjelser, når udgifterne er betalt.

Se tv-klippet herunder med Evas muntre anmeldelse. Du kan ikke undgå at blive glad!