Verdens bedste svigermor

Under Anjas anden graviditet blev hun så syg, at hun måtte indlægges i flere uger. Var farmor og farfar ikke trådt til og havde taget sig af Line, som dengang var tre år, havde den lille familie ikke klaret krisen. Derfor elsker Anja sin svigermor.

Foto: Gregers Overvad

- Er du nu helt sikker på, at du ønsker at gennemføre din graviditet? Vil du ikke hellere have en abort?
Spørgsmålet fra den bekymrede sygeplejerske ramte Anja Kristensen som en syl i hjertet.

Den dengang 28-årige mor fra Ringe på Fyn ventede sit andet barn sammen med sin kæreste igennem 12 år, Erland.
Hele familien havde glædet sig sådan til en lille ny, ikke mindst den kommende storesøster Line. Det skulle være så godt.

Kunne ikke tåle at være gravid
Men Anjas krop kunne ikke tåle at være gravid, og hun måtte indlægges, allerede da hun var fire uger henne, dehydreret, svimmel og syg af opkast.
En lammende træthed gjorde hende ude af stand til at tage vare på sig selv og sin treårige pige.

På Svendborg Sygehus tog man Anjas tilstand meget alvorligt.
Hun dannede antistoffer mod sin graviditet, hendes blodtryk og stofskifte var for højt, og alle graviditetssymptomer var abnorme.

Læs også: Børnene gjorde mig voksen.

Ændrede personlighed
Men værst af alt: Anja ændrede personlighed. Hun følte sig fanget i sin egen krop, som ingenting kunne, og hun havde dårlig samvittighed over ikke at kunne være hjemme hos sin lille pige, som jo ikke kunne forstå, at mor var syg.

- Jeg blev deprimeret og græd en hel masse. Det skulle være så lykkeligt. Line og jeg skulle rigtig gå og hygge os sammen, mens jeg ventede mig. Men jeg kunne slet ikke være den mor, jeg gerne ville være, fortæller Anja, som i dag er fyldt 31.

Hun måtte blive på hospitalet i fire uger og imens overlade alt det praktiske i huset samt pasningen af Line til sin mand og Erlands forældre.
Erland, som er specialarbejder, knoklede på det tidspunkt 120 timer om ugen med at lave en motorvej i København og var kun hjemme i weekenden.

Har vi mistet mor
Derfor var det noget af en mavepuster for familien, da Anja blev indlagt.
- Jeg husker stadig, hvordan både Line og jeg græd på vej hjem fra sygehuset en lørdag, hvor vi ville besøge Anja. Hun havde det så dårligt, at hun nærmest smed os ud. Hun kunne ikke rumme os. Jeg troede, vi havde mistet hende. At vi aldrig ville blive en familie igen. Det var jo svært at forstå, at hun ikke engang kunne løfte et glas vand. Men sværest var det, at hun ikke kunne se sin datter i øjnene og være til stede for hende, fortæller Erland, 38.

Han indså først, at Anja ikke var sindssyg, men syg på grund af sine graviditetshormoner, da overlægen på Svendborg Sygehus lod ham møde en anden kvinde, som havde været indlagt med samme symptomer i sin graviditet, og denne kvindes mand.

Svigerforældrene redder familien
Da forstod Erland, at Anja ville blive sig selv igen. Ingen kunne dog sige, hvor længe der ville gå.
Hvis Erland skulle passe Line, mens de ventede på, at mor blev rask, ville han miste sit job, og så ville de måske være nødt til at flytte fra deres dejlige hus i Højrup nær Ringe på Fyn.

- Uden min svigermor og svigerfar var vores familie ikke sammen i dag. De trådte til og passede Line. Hun sov hos dem. Farfar fik hende op om morgenen, mens farmor var på natarbejde som SOSU-hjælper, og så hentede de hende sammen om eftermiddagen, når farmor havde sovet. Det var det eneste, som trøstede mig, mens jeg lå indlagt. Visheden om, at Line havde det skønt sammen med sin elskede farmor og farfar, fortæller Anja, som derfor ikke var et sekund i tvivl om, hvem der havde fortjent indkøbskurven fra Lidl, da hun læste opfordringen i Ude og Hjemme.

Dybt taknemmelig
- Selv om min svigermor har et travlt liv med masser af venner og fritidsinteresser, samtidig med at hun passer de syge og ældre om natten, har hun altid tid til vores børn. Nu hvor Stine er kommet til, sætter hun og svigerfar alt til side for pigernes skyld, forklarer Anja.

De to små piger kommer og går hos farmor og farfar, som var det deres andet hjem.
Deres hus ligger heldigvis lige ved siden af, og Line på fem år og Stine på to år følger altid med i, hvad farmor Eri, 58, og farfar Hansove, 62, laver.

Det første de spørger om, når de kommer hjem fra børnehave og ser farfars bil i indkørslen, er: Hvad laver farfar? Må vi gå ind til farmor og farfar?
Farfar laver gerne sine projekter i haven lidt om, for pigerne vil så gerne hjælpe. Selvom det tager lidt længere tid, er det jo bare hyggeligt. Tid har farfar heldigvis masser af.

Læs også: Astrids mirakel.

Børnebørn er en gave
Han var netop blevet arbejdsløs som lagermand på grund af en dårlig skulder, da Anja blev indlagt med Stine i maven. Derfor kunne han dengang aflevere Line hos dagplejen hver morgen.
- For os er det en gave at have pigerne så tæt på, og vi nyder, når de kommer. Vi har talt om, at huset måske snart bliver for svært at holde for os, når vi bliver gamle, og skulderen stadig driller, men så længe pigerne bor hjemme, flytter vi ingen steder, siger farmor Eri, som slet ikke kan forstå, hvorfor deres hjælp skulle være noget særligt.

- Det manglede da bare, siger hun og sender sine to elskede børnebørn et varmt og kærligt smil.