Verdens mest julepyntede hus

Australske David Richards er fuldstændig tosset med julen – og med julepynt. Den australske far til tre er igen i år kommet i Guinness Rekordbog for at have verdens mest julepyntede hus. Hans hus er udsmykket med over en halv million julelys.

Her kan da sige, at juleglansen stråler!

Heldigvis for David Richards har det lokale elselskab i byen Canberra besluttet at dække den ekstra elregning, han får i december. Den australske far til tre har nemlig julepyntet sit hus med så mange lys, at elforbruget stiger med, hvad der svarer til 13.000 danske kroner.

LÆS OGSÅ: Pas på til julefrokosten

Hele 502.165 julelys pryder familiens hus og have - og gør dermed hjemmet til det mest julepyntede i verden. I hvert fald i følge Guinness Rekordbog.

Tog over en måned at pynte

Det er anden gang, familien Richards kommer i rekordbogen. Første gang var i 2011, hvor huset var pyntet med 331.038 lys. Den rekord blev året efter slået af en amerikansk familie fra New York. Men nu har David Richards altså genvundet titlen.

Det tog den juleglade familiefar over en måned at hænge alle lysene op. Men ifølge ham selv, er det alle anstrengelserne værd.

LÆS OGSÅ: Mor og fem børn festklæst til jul for kun 740 kroner

- Det er som om, der er en fest i min indkørsel hver aften, siger han til den lokale avis The Canberra Times.

Samler ind til velgørenhed

Offentligheden er velkommen til at komme og nyde de mange lys i familiens have. Og når de gør det, støtter de samtidig et godt formål. Familien benytter nemlig lejligheden til at samle ind til en række forskellige velgørenhedsorganisationer, der hjælper børn. I 2011 var der over 70.000 besøgende.

LÆS OGSÅ: Sy bløde akrobatnisser

Der er dog også dem, der er temmelig trætte af det familien Richards blinkende og lysende hjem. Nogle naboer har ikke talt med familien, siden de slog rekorden for julelys første gang i 2011.