Veninder for livet
Det var den 13. august 2007. Blot 10 dage senere skete en anden frygtelig ulykke.
32-årige Heidi Kofoed havde været i byen i København med sin daværende kæreste. De var fulde og sjove, men de havde også skændes lidt, så Heidi besluttede sig for at tage S-toget hjem til Frederikssund.
- Jeg fik et psykisk blackout på vej ned af trapperne til Dybbølsbro station. Vidner sagde, at jeg faldt ned på skinnerne, fortæller hun.
Heidi var heldig. Hun overlevede togpåkørslen og blev kørt til Rigshospitalet. Da hun vågnede op, fik hun at vide, at hun havde mistet et ben og skulle have en protese.
Bedste veninder
Læs også: Hjælpen kom fra en gammel ven
De to kvinder lå stue om stue på Rigshospitalet - uden at kende noget til hinanden. De lå hver for sig og alene og kæmpede med smerten, angsten og sorgen, mens de måtte gennemgå mange voldsomme operationer. Først flere uger senere var de raske nok til at blive flyttet til Frederikssund Hospital. Her mødte de hinanden for første gang.
- Vi faldt i hak med det samme. Jeg tror, vi havde brug for hinanden på en eller anden måde, siger Yvonne.
- Der var ikke så mange forbehold. Heidi stillede ingen betingelser til mig. Vi havde begge nedture, så ingen stillede krav, fortæller Yvonne.
Flytter sammen
Venskabet fortsatte efter de blev udskrevet.
De to veninder kan ikke få nok af hinandens selskab, så nu har de besluttet at vende de to ulykker til lykke. De er flyttet sammen.
- Vi er begge på revalidering og under uddannelse, så der er ikke så mange penge. Så er det jo fjollet, at jeg sidder i et stort hus alene, og Heidi i en dyr handicapbolig, siger Yvonne.
- Jeg ville have været meget mere indesluttet, hvis jeg ikke havde Heidi, siger hun.
Heidi nikker og tilføjer:
- Efter ulykken er jeg blevet mere spontan og udadvendt. Før tog jeg mig af andre, nu kan jeg sige nej og tage mig af mig selv. Men der skal mere end humor til at komme videre. Det er hårdt arbejde. Nu har jeg lyst til at tage hul på fremtiden.
