Vi glemmer aldrig: Her er napalm-pigen i dag

Hun var kun ni år. På flugt fra bomber og krig. Uden at ænse sin lillebror bag sig løber hun med armene spredt ud til siderne som vinger og med rædslen i ansigtet. Hun er nøgen, for den brændende napalm har brændt hendes tøj og brænder videre gennem hendes hud.

- Når jeg ser det billede, drømmer jeg om, at jeg aldrig kommer til at se et barn lide igen, siger hun.

Læs også om fotografen Maria, der forelskede sig i en af de soldater, hun tog billeder af

Truede sig til lægehjælp

Phan Thi Kim Phúc er i dag 52 år. Hun er evig taknemmelig for mødet med AP-fotografen Nick Ut, for hvad mange ikke ved, er, at han reddede hendes liv dengang i 1972 nord for Saigon i Vietnam.

Nick Ut, som dengang kun var 21 år, så den nøgne lille pige komme løbende imod sig.

- Jeg kunne ikke forstå, at hun ikke havde noget tøj på. Da jeg kom tæt på, så jeg, at hendes hud faldt af, og jeg kunne ikke tage flere billeder, siger han i et interview med CNN i anledningen af, at det i år er 40 år siden, at Vietnamkrigen sluttede.

Den nøgne pige råbte:

- Det er varmt, det er varmt. Jeg dør, jeg dør.

Nick Ut hældte vand over hende og tog hende i sine arme og kørte med hende og en flok andre børn til det nærmeste hospital. Det stærkt pressede og overfyldte hospital afviste i første omgang at tage imod den skrigende pige, men Nick Ut hev sit pressekort frem og truede det opgivende personale med at komme på forsiden af avisen den næste dag, hvis de ikke behandlede børnene.

Læs også om Harald, der blev sendt i krig som 19-årig

Chokbilledet

Et par dage efter blev billedet af Kim Phúc bragt og sendte chokbølger verden over. Kim Phúc blev overflyttet til et amerikansk hospital i Saigon, hvor hun blev behandlet de næste 14 måneder.

- Hvorfor mig? Hvorfor skulle jeg lide? Jeg var bare en lille pige, har hun spurgt sig selv om mange gange i løbet af sit liv.

Først efter to år med massiv lægehjælp kunne hun vende tilbage til sin landsby.

- Jeg er velsignet over at være i live, siger hun.

Hun har store ar på hele sin venstre arm og ryg, som konstant minder hende om krigen i hendes hjemland i 70’erne.

Brugt som propaganda

I de efterfølgende år blev hun brugt i propaganda-film og udråbt som national krigssymbol i det kommunistiske Vietnam. I 1986 fik hun mulighed for at komme til Cuba for at studere. Der giftede hun sig med sin mand, og på bryllupsrejsen til Moskva lykkes det parret af hoppe af flyet under en mellemlandning i Canada, hvor de fik asyl.

Hun står i spidsen for organisationen Kim Foundation International, som hjælper børn, der er ofre for krig.

- Jeg indså på et tidspunkt, at hvis jeg ikke kunne slippe væk fra det billede, så ville jeg vende tilbage og arbejde med det billede for fred, siger hun.

Kim Phúc har to voksne drenge, og i 1997 blev hun efter 15 års adskillelse genforenet med sine forældre, som også bor i Canada nu.

Hendes lillebror er den lille dreng på billedet i den hvide skjorte, der kigge tilbage på bombernes ødelæggelser. Han overlevede også, og Kim Phúc har sørget for, at hans datter er kommet til Toronto for at få en uddannelse.

Foto: AP/POLFOTO

Et symbol på fred

Kim Phúc og fotografen så hinanden igen på Cuba i 1989. Nu har de kontakt flere gange om ugen, og Kim Phúc kalder ham ’Onkel Nick’.

Og under en ceremoni for vietnamveteraner i 1996 mødte hun også den pilot, der koordinerede luftangrebet mod hendes landsby. Hun tilgav ham.

- Jeg har stadig smerten, stadig ar og stadig minderne. Men mit hjerte er helet, siger hun.

Hun har sluttet fred med sin skæbne.

- Min besked til folk, der ser billedet i dag, er: Prøv at lade være med at se billedet som en pige, der skriger af frygt og smerte. Prøv at undgå at se hende som et symbol på krig, men se hende som et symbol for fred.