Video: De tog mine børn

Samtalen bliver lynhurtig skrøbelig, når Nina skal sætte ord på den dag, hvor hun fik at vide, at hendes to børn skulle anbringes i en plejefamilie – enten frivilligt eller med tvang. Helt op til hende, hvilken ”model” hun foretrak. Resultatet ville være det samme. For Nina var ikke en egnet mor for sin dengang 8-årige datter og sønnen på bare 14 måneder, lød vurderingen i en forældrekompetenceundersøgelse.

Svært at tale om

Læs også: Sabrina vil hjem til sin mor

– Jeg havde virkelig ikke forestillet mig, at jeg kunne komme til at stå i den situation, da jeg bad kommunen om hjælp, fortæller Nina Christensen, 35.

Stemmen knækker, tårer løber ned ad kinden, og hun griber undskyldende ud efter en rød serviet på spisebordet. Hun forklarer, at hun havde regnet med, at hun ville kunne fortælle sin version af den historie, som hun og hendes to børn blev en del af uden at have medindflydelse på indholdet af den. Men det gør stadig afsindigt ondt at fortælle om, siger hun.

Kaotisk liv

Læs også: Natacha Ellen fra De unge mødre fortæller om tvangsfjernelsen

– Det er mine børn. Det er mig, der skal have dem. Jeg er deres mor. Den tilknytning, man har til sine børn – når den kappes … Det gør så ondt indeni. Jeg kunne ikke være i min egen krop af smerte, siger Nina, der ikke giver meget for, når andre medfølende siger, at de godt kan forstå, at det må have været svært.

– Det er så grænseoverskridende en følelse, at jeg tror, at man skal have stået i samme situation for at kunne sætte sig ind i det.

Tvangsfjernelsen skete for fire år siden. Nina var et kaotisk sted i sit liv. Hun var alenemor til datteren og sønnen og kæmpede med en ekskæreste, der stalkede hende. Han fulgte hvert et skridt, hun tog, og til sidst blev det så stor en belastning, at Nina søgte hjælp i sin bopælskommune. Hun fortalte ærligt, at hun var i krise og havde brug for hjælp.