Video: Jeg ville ønske min donors familie så mig nu

I 10 år har Mette haft en nyresygdom, der betød at hun har været på ventelisten til at få en ny nyre. Mette havde ikke mange kræfter tilbage, da telefonen ringede en sen mandag aften for tre år siden. Det opkald ændrede hendes liv.

Iført en gul trøje og et vildt blik i øjnene, gennemførte Mette Asmussen denne sommer sit livs sejr. En sejr, som næsten er ufattelig, når man hører, hvad hun har været igennem tidligere i sit liv.

For ti år siden fik Mette nemlig konstateret en nyresygdom, som til sidst betød, at hun kun havde ni procents nyrefunktion tilbage. Mette var derfor i dialyse hver eneste nat. Og hun var på venteliste til at få en ny nyre, så hun kunne få sit liv tilbage.

Som influenza hver eneste dag

- Det var, som om jeg havde influenza hele tiden, og jeg kunne ikke overskue noget som helst. Før kørte mit liv med 120 i timen. Jeg arbejdede, havde min egen hest, var meget kreativ og elskede at være sammen med mine niecer og nevøer. Men nu kunne jeg ingenting. Bare jeg skulle støvsuge, kunne jeg sætte mig ned og tude, fortæller Mette, som på et tidspunkt fik en mountainbike af sin kæreste. Det blev dog højst til ti kilometer på cyklen i alt. Så slap kræfterne op.

Læs mere: Organdonation: èn måtte dø for at redde Esther

Telefonopkaldet ændrede alt

Men en sen mandag aften for tre år siden, ringede telefonen hjemme hos Mette. Der var kommet en nyre til hende fra en ukendt donor, der var omkommet.

Nyren lever nu videre i Mette. I den grad. Denne sommer cyklede hun nemlig fra Silkeborg til Paris med Team Rynkeby. En bedrift, som krævede benhård træning i månederne op til. Og ikke mindst en imponerende vilje, når det gjorde allermest ondt.

Nægtede at give op

- Mens vi trænede, tænkte jeg tit: Hvad laver du? Det var så hårdt, og jeg lå hele tiden bagerst. Det var så træls at være den, de andre skulle vente på, siger Mette, som dog aldrig gav op. Heller ikke selvom hun engang imellem hyperventilerede på turen til Paris. Hun fortsatte bare. Svedte, pustede og trådte til. Engang imellem bemærkede hendes holdkammerater, hvordan hun fik et vildt udtryk i øjnene. Sådan som man ser ud, når man kæmper en næsten umulig kamp. Men Mette vandt kampen hver eneste dag. Og hver gang hun kom frem til et nyt hotel for at overnatte, kunne hun mærke tårerne pible frem af glæde og udmattelse.

Læs også: Organdonation: Jeg er bange for at dø fra mine børn

Derfor fortæller Mette sin historie

Da hun til sidste kørte ind i Paris, sendte hun mange udmattede tanker til sin donors familie.

- Hvor ville jeg ønske, at de vidste, hvad den nyre har gjort for mig.

Det er faktisk også en af grundene til, at hun fortæller sin historie her. Hun har nemlig et lille håb om, at donorens familie ser med. Ligesom hun håber, at andre vil tage stilling til organdonation. Og så vil hun gerne vise patienter på organventelister, at der venter et godt liv på den anden side.