Skæbner

Video: Kirsten Lehfeldt: Stress fik replikkerne til at forsvinde

11. september 2019 Journalist Karin Heurlin, fotograf Kaspar Wenstrup
Sidste år gik klappen pludselig ned for Kirsten Lehfeldt midt på scenen. Den erfarne skuespiller kunne ikke huske sine replikker. Det var stress, mente de på hospitalet, da hun blev undersøgt. Kirsten valgte derfor at tage fat i en god ven, som hjalp hende videre

Har du købt ugens Ude og Hjemme? I denne uge (11. - 17. september) kan du læse et stort interview med Kirsten Lehfeldt, hvor hun fortæller om sine evner til at heale.

Hun har fået folk til skraldgrine i fyldte teatersale. Og fået en million danskere til at tænde fjernsynet, når TV2 sendte Kongeriget med Søs & Kirsten. På scenen har hun fået publikum til at tørre øjnene af bevægelse. Og i reklameindslag har hun fået danskerne til at spise mere fisk. Hun har også fået nogen til at drikke flere Tuborg, når hun iført en bredskuldret blazer og en velpolstret herre-mave, optrådte som vrissen reklameboss, der kasserede alle ideer med ”Det er en ommer”.

Som skuespiller har 66-årige Kirsten Lehfeldt været hele vejen rundt igennem mere end 40 år, hvor vi danskere har set hende i stort set alle typer roller. Og alle køn.

Replikkerne forsvandt

Men den 23. januar 2018 var hun nødt til at tage en pause. Hendes replikker forsvandt nemlig cirka et kvarter inde i forestillingen ”Inden jeg fylder 67”.

- Jeg havde det ikke dårligt. Min harddisk var bare fuld. Den ville ikke mere, siger Kirsten Lehfeldt, som efterfølgende blev undersøgt på hospitalet. Men hun fejlede ikke noget. Det var stress-relateret, mente lægerne, som anbefalede hende at holde tre ugers pause.

Læs også: Er du stresset?

Ringede til en ven

Men for Kirsten var det en anbefaling, der var svær at føre ud i livet. Hun havde jo en forestilling, der skulle passes. I stedet ringede hun til sin gode ven Ruddy Nyegaard, som er psykoterapeut. Hun havde brug for hans hjælp, så hendes oplevelse ikke udviklede sig til sceneskræk.

- Hvis man er bange for at være på arbejde, kan man jo ikke udføre det. Angst kan jo virke så hæmmende. Men han gav mig nogle værktøjer, så vi i opløbet fik taget den der angst. Vi fik den, inden den stak snuden frem, siger Kirsten, som blandt andet fulgte sin vens råd om at holde fire dage i total ro.

Ingen TV, telefon eller computer

I de fire trak hun fuldstændig stikket og lod telefon, computer og fjernsyn stå urørte hen.

- Du skal gøre din hjerne helt blank, sagde han. Og det hjalp.

Læs også: Bodil Jørgensen svævede mellem liv og død: Jeg følte gud i mørket

For Kirsten vendte tilbage til scenen, og replikkerne kom igen. Og hun var i stand til at optræde i mere end 20 forestillinger på Sjælland uden problemer. Men af hensyn til helbredet valgte hun dog at melde afbud til turneen i Jylland, og en del af pausen brugte hun på at være feriebarn hos sin faste makker Søs Egelind.

Feriebarn hos Søs Egelind

- Hun tog mig under sine vinger. Det var dejligt at blive forkælet. Så lå jeg og så serier, og vi kørte til Tisvilde strand og gik ture med hundene. Eller spillede kort og hyggede os, siger Kirsten, som i dag har det rigtig godt. Det har hun faktisk haft hele tiden. Hun mærkede aldrig andre tegn på sin stress end replikkerne, der forsvandt.

Mærkede ingen tegn på stress

- Det var egentligt mærkeligt. Jeg havde ingen symptomer med angst eller sådan noget. Og jeg gik heller ikke i seng med følelsen af, at jeg ikke havde nået alt det, jeg skulle. Jeg havde totalt ro på og var glad og afbalanceret. Men der har nok alligevel været for meget.

I dag fylder Kirstens stress et mindre kapitel i hendes nye biografi, som grundigt beskriver hendes liv og karriere.

Stort interview i ugens Ude og Hjemme

Du finder et stort interview med Kirsten Lehfeldt i ugens Ude og Hjemme, der er på gaden onsdag d. 11. september 2019. Her fortæller Kirsten bl.a. om sin evner til at heale.

Du kan smugkigge i bladet her

Sponsoreret indhold