Yngve Helene var syg og alene - jeg gav mit barn væk

Yngve Helene Rusbjerg var alenemor og syg, da hun var gravid med Pia. Derfor rådede lægerne hende til at få en abort. Det gik hun med til, selv om alt i hendes krop og sind reagerede imod det. Det endte med, at hun stak af fra hospitalet få minutter før, aborten skulle foretages. I stedet valgte hun at bortadoptere sin datter.

Fredag, 1. september 2017 - 11:49 - af Morten Nøhr Mortensen

– Jeg følte, at jeg ikke havde andet valg. Jeg var ofte indlagt og havde næsten intet netværk til at støtte mig. Jeg var ude af stand til at passe et barn mere. Så der i svangerskabet besluttede jeg, at jeg ville bortadoptere min datter. Jeg ville føde hende, men jeg ville ikke kende hendes køn, fordi jeg var bange for at sammenligne hende med mit først barn, fortæller Yngve Helene.

Yngve Helene var 21 år, da hun fødte sin datter den 1. november 1975. På samme dato og næsten samme minuttal, som hun tre år tidligere fødte sin første datter, Maggie. På grund af Yngves Helenes sygdom blev Maggie ofte passet af sin mormor. Det barn, der nu kom til verden, skulle følge en helt anden vej.

Fødte med bind for øjnene

– Da jeg fødte hende, blev der lagt et tørklæde over mine øjne. Jeg skulle ikke se, at det var en pige. Jeg hørte hende skrige, inden de tog hende væk. Det var så hårdt, men stadig i dag ved jeg, at det var det bedste for mit barn. Hun skulle have et bedre liv, end jeg kunne give hende, fortæller Yngve Helene.

Yngve Helene bor i dag i Silkeborg. Hun har nærmest mod alle odds fået et godt og varmt forhold til den datter, hun var nødt til at forlade. Hendes adoptivforældre gav hende navnet Pia Møller, og der skulle gå 17 år, før hun fik hende at se igen.

– Det har været en stor lykke i mit liv. Sorgen over at undvære Pia i alle disse år har været smertefuld. Jeg har aldrig bearbejdet det. Det har jeg aldrig turdet nærme mig. Men nu er Pia heldigvis en del af mit liv igen. Og jeg kan kun sige, at jeg elsker hende og altid vil være der for hende, så godt som jeg formår med de sygdomme, der stadig er i mit liv.

- At sige undskyld vil aldrig række, fortæller Yngve Helene. Dengang for 40 år siden var Yngve Helene indlagt sammenlagt over 40 gange. Hun var psykisk nedslidt efter en traumatisk barndom og fuldstændig i følelsernes vold efter Pias fødsel.

Jeg gav jo mit barn væk

– Jeg kan huske, at jeg fik et brev fra kommunen, hvor de kom til at afsløre, at jeg havde fået en datter. Det var så forfærdeligt. Jeg tog direkte op på det spædbarnshjem, hvor hun var anbragt. Jeg kom ind til børnene, og jeg styrede direkte hen mod den vugge, hvor min pige lå.

- Jeg havde bare sådan en lyst til at tage hende ind under min jakke og smugle hende med hjem. Men det kunne jeg jo ikke, siger hun. Pia blev senere placeret hos en plejefamilie i Herning. Først efter 12 måneder var Yngve Helene i stand til at underskrive det dokument, der endegyldigt afgjorde, at hun skulle bortadopteres.

– Det var min største synd. Havde jeg bare været klogere. Jeg skulle have givet slip meget før. Men jeg kunne simpelthen ikke, fortæller Yngve Helene.

Du kan læse om Yngves datter Pia her. Læs om hendes ensomhed, om mødet med sin biologiske søster og en ulykke der ændrede alt.