Zanna måtte opgive sit gamle liv: Jeg vil ikke være et offer

En gang imellem kan et lille bump på vejen ændre et helt liv. Det er 44-årige Zanna Ibina Worsøe fra Sindal et levende bevis på. Hun er også et bevis på, at der faktisk kan komme noget ret fantastisk ud af det bump på vejen, selvom det måske ikke lige ser sådan ud, når man falder.

En aktiv mor og sygeplejerske

For 12 år siden var den nordjyske sygeplejerske i fuld fart på vej ud ad den helt lige og direkte vej. Dengang var Zanna sådan en, der altid havde 10.000 bolde i luften. Sådan en, som cyklede 12 kilometer frem og tilbage på arbejde, og som snørede løbeskoene flere gange om ugen samtidig med, at hun styrede hverdagen som enlig mor til to børn på tre og seks år.

Uheld på løbeturen

Men under en ferie til Tyrkiet i 2010 med hendes forældre og børn, tog livet en skarp drejning. Da Zanna var ude på sin daglige løbetur en morgen, mødte hun nemlig den ujævnhed på vejen, som ændrede alt.

Det var ikke fordi, Zanna virkelig styrtede. Hun mere bare snublede. Og umiddelbart kunne hun løbe videre og tilsyneladende forsætte det liv, hun kendte. Men som timerne gik den dag, kom smerterne snigende. Eller væltende. Til frokost kunne hun ikke længere gå, og da hun skulle ud og børste tænder om aftenen, skreg hun af smerte.

Læs også: Malanie havde en byld i hjernen: Forstod ikke, jeg var blevet mor

Stor operation i Tyrkiet

Det her var alvorligt. Så alvorligt, at Zanna samme aften blev indlagt, og hun kom ikke hjem til Danmark igen, før hun havde været igennem en større operation med efterfølgende rekreation. Det viste sig nemlig, at vriddet hen over ujævnheden på vejen havde givet Zanna en alvorlig diskusprolaps.

- Du er tilbage på arbejde om otte uger, mente den neurolog, der opererede hende.

Men Zanna var ikke tilbage. Hverken til jobbet eller til at være den aktive mor, hun havde været engang. Hendes smerter blev nemlig bare værre og værre. Og de sad ikke kun i ryggen.

- Næsen var faktisk det eneste sted, jeg ikke havde ondt, som hun selv siger.

Børnene hjalp til

Zanna kunne ikke længere arbejde som sygeplejerske. Og da hun blev sat i arbejdsprøvning i en børnehave, måtte hun tit opgive efter blot ti minutter. Så ondt gjorde det.

Hjemme var hun også blevet en mor, som slet ikke havde samme kræfter som før. Men når en mor ikke længere kan klare det hele, så lærer børn sjovt nok at give en hånd med. Det gjorde Zannas børn i hvert fald.

Datteren Naja var fem år, da hun selv gik til købmanden efter revet ost. Og hun var ved at flække af stolthed, da hun kom tilbage.

Zanna oplevede, at hendes børn både kunne og ville utrolig meget. Da de var fire og syv, kunne de selv betjene vaskemaskinen. Og da sønnen Janus var fire, lavede han sin første pastasalat til familien, og siden er der kommet de mest udsøgte retter fra hans hånd.

- Meget tidligt har mine børn lært, at vi var nødt til at løfte i flok. De har været utrolige gode til at hjælpe til og meget selvstændige, og det synes jeg helt klart, har været et af plusserne ved min sygdom, siger Zanna, som faktisk altid er på udkig efter plusserne.

Læs også: Jeg blev mor som 15-årig

Kronisk smertepatient

For der har været mange minusser. Zanna er kronisk smertepatient. Både på grund af uheldet med ryggen men også på grund af flere andre lidelser som slidgigt og psoriasisgigt, som senere er kommet til. Hun har reumatologers ord for, at det ikke bliver bedre, og hun er i dag førtidspensionist og kan aldrig få det liv, hun havde engang.

Det er lige til at tude opgivende over. Men Zanna har valgt at gøre det modsatte.

- Der er mange, der oplever modgang, som vælger at ligge i sig i fosterstilling og aldrig kommer op. Det forstår jeg virkelig godt. Men livet bliver bare ikke bedre af det. Derimod bliver man deprimeret, og den omsorg man får, holder hurtigt op, fordi folk bliver trætte af det. Så er der ingen gevinst, siger Zanna, som selvfølgelig også har følt sorg, vrede og frustrationer over sin situation. Den slags skal have lov at være der, men hun har fundet en særlig metode til at få de svære følelser ud.

Melankoli-dage, hvor alle følelser kom ud

- Jeg opfandt noget, jeg kaldte melankoli-dage. Når børnene var hos deres far hver 14. dag, så satte jeg tid af til at søbe i selvmedlidenhed og vrede. Jeg satte typisk noget sørgeligt musik på eller så en trist film, så jeg rigtigt fik hylet og renset ud. For man skal jo give plads til de der helt store følelser. Ellers bliver man rådden indeni, mener Zanna, som gerne afsluttede sine melankoli-dage med noget glad, høj og vild musik, som hun dansede til. Så var det hele ligesom rystet af.

Fandt gaven i det svære

Zanna understreger, at livet selvfølgelig ikke altid er så enkelt, men fra egen erfaring ved hun, hvor meget man kan ændre ved at bruge sine tanker bevidst. Hvor meget det betyder at holde øje med fordelene fremfor ulemperne. Selv har Zanna for eksempel vendt det til en gave, at hun som enlig mor fik muligheden for at gå hjemme og være der for sine børn hele tiden. Det kan godt være, hun havde smerter uafbrudt. Men hun kunne stå klar med boller klokken 14.

Var kommet i negativ spiral

Det er som bekendt ikke en let disciplin at være positiv. Særligt ikke når kroppen gør ondt. Den slags kræver træning, men Zanna har faktisk også øvet sig længe. Også inden ujævnheden på den tyrkiske vej. Allerede året efter sin skilsmisse i 2008 begyndte hun så småt at indse, at hun var nødt til at gøre noget andet end at forfalde til klynk. Det var hun nemlig god til dengang.

- Jeg var i sådan en negativ spiral, hvor jeg hele tiden var offer og havde drama omkring mig. En dag sad jeg igen i mit køkken og havde ondt af mig selv. Men pludselig var det, som om jeg så mig selv oppefra, og så fik jeg bare nok. Jeg var virkelig træt af mig selv. Derfor besluttede jeg at ændre på min måde at reagere på, siger Zanna, som langsomt begyndte at fortælle sig selv en anden og mere positiv historie om sit liv. Og det virkede.

Læs også: Jeg har altid følt mig som en anden

Livet er fuld af overraskelser

Zanna har efterhånden lært, at man aldrig kan vide, hvilke overraskelser, der ligger på vejen foran en. Livet er fuld af hændelser, man ikke har set komme.

For seks år siden blev Zanna igen ramt af noget livsændrende, som hun bestemt ikke havde planlagt.

Helt uventet stod hun med en graviditetstest i hånden. Og den var positiv.

Burde ikke kunne lade sig gøre

Selv havde Zanna svært ved at tro sine egne øjne. Hun havde været single i årevis og havde faktisk ikke været seksuelt sammen med mænd i to et halvt år. Måske lige bortset fra en enkelt nat. En nat, hvor hun som den fornuftige kvinde, hun er, selvfølgelig havde sikret sig, at der blev brugt kondom.

Men en gang imellem opstår der noget, som selv fornuften ikke kan holde tilbage. For Zanna krævede graviditeten selvfølgelig grundige overvejelser. For var hun overhovedet i stand til at få en baby med alt, hvad det krævede.

- Jeg havde så mange smerter og så lidt overskud. Men alligevel vidste jeg nok inderste inde, at jeg ville beholde barnet. Det havde jo meldt sig mod all odds. Der måtte være en grund, siger Zanna og smiler til Marie på fem år ved siden af.

- Marie er hende, vi ikke vidste, vi manglede.

Som småbarns mor har Zanna haft sine begrænsninger. Men det er gået alligevel. Det gør det jo altid, når livet overrasker.

Elsker at hjælpe andre

Smerterne vil altid være der. Men når man skal spare på kræfterne som Zanna, lærer man til gengæld, hvad der er vigtigt. For hende er det især familien og tiden med hestene. Og så har hun fået stor glæde af at dele sin livserfaring med andre. Det har hun blandt andet gjort i sin bog ”Vejen til det gode liv” og på sin hjemmeside og de sociale medier.

”Hvis jeg bare kan hjælpe et menneske med at se mere positivt på livet og få det bedre, er det stort for mig,” siger hun.

Du kan læse mere om Zanna her: zannaibina.dk