Fremtidens flybrændstof kan komme til at bestå af luft og solskin

Danske forskere kalder konceptet spændende, men også dyrt og svært at føre ud i livet.

Sol og luft er potentielt det eneste, der skal til, for at holde fremtidens fly i luften, hvis en ny opfindelse, der bliver beskrevet i det seneste nummer af det videnskabelige tidsskrift Nature, kan skaleres op.

Opfindelsen kan udvinde CO2 og vand fra luften og omdanne det til brændstof udelukkende ved hjælp af solenergi, viser en gruppe schweiziske forskere i studiet, skriver Videnskab.dk.

– Det er et ekstremt spændende koncept, hvor det eneste, der er brug for, er sollys og luft, forklarer Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, til Videnskab.dk.

– Der findes flere forskergrupper, som arbejder med koncepter, der udnytter solen til at lave brint. Men jeg har ikke set noget som det her før, hvor man bruger solenergi direkte til at lave brændstoffer uden at have et strømforbrug, tilføjer han.

Selve processen

Overalt i verden arbejder man i øjeblikket på højtryk med at udvikle metoder til at producere klimavenlige brændstoffer til de dele af vores transportsystem, som er svære at få til at køre på el, for eksempel fly og skibe. Det er i den sammenhæng, at de schweiziske eksperter med deres nye opfindelse håber at kunne gøre en forskel på den lange bane.

Den schweiziske metode fungerer på følgende måde:

En enhed, som er koblet på et solcelleanlæg, udvinder kuldioxid (CO2) og vand fra den omkringliggende luft. Kuldioxiden og vandet bliver derefter omdannet til gas, der består af en blanding af kulilte og brint. 
Gassen bliver så igen omdannet til flydende kulbrinte eller methanol, der kan bruges som brændstof i for eksempel fly og skibe.

 

Brug for stort areal

I testkørsler på taget af deres laboratorium har forskerne med succes produceret 32 milliliter methanol med en enhed. Det har de gjort ved at lade enheden køre i syv timer på dage med vekslende sollys. Den store udfordring bliver nu at få systemet skaleret op: Man har lavet beregninger, der viser, at der er brug for at have enheder koblet til solceller, der fylder et areal på 45.000 kvadratkilometer, hvis systemet skal kunne levere nok flybrændstoffer til at dække det globale forbrug. 45.000 kvadratkilometer er lidt mere end Danmarks samlede areal og 0,5 procent af hele Sahara-ørkenen.

Den soldrevne enhed på taget af laboratoriet på Det Føderale Tekniske Universitet (ETH) i Zürich.

Optimistiske beregninger

I 2019 blev der på globalt plan brugt 414 milliarder liter flybrændstof. Og det danske rederi Mærsk bruger 360.000 ton metanol om året til at drive otte nye containerskibe, ifølge Shippingwatch.

Beregningerne er sandsynligvis for optimistiske, skønner Jens Ejbye Schmidt, der er professor på Institut for Grøn Energi på Syddansk Universitet.

– Man skal være påpasselig med at tage resultater fra en relativ lille skala, som det, de har testet, og så uden videre regne på, hvordan det vil være i mega skala, skriver Jens Ejbye Schmidt i en mail til Videnskab.dk.

– At gå fra et forsøg på taget af et laboratorium og så regne på, hvor meget det vil kræve for at dække hele verdens forbrug, vil være behæftet med store usikkerheder, og man skal derfor efter min mening passe på med at lægge for meget i sådanne beregninger, fortæller han til Videnskab.dk.

En anden ulempe ved den nye metode er, at det er en dyr måde at udvinde brændstof – ifølge eksperterne kommer brændstoffet til at koste mere end de fossile brændstoffer, det skal erstatte. Desuden kræver det store investeringer at få systemet skaleret op.  

Forkæl en du holder af med et gaveabonnement til Ude og HjemmeDet stopper automatisk igen - læs mere her