Jane har haft købestop i seks år: Farvel hamsterhjul

Jane har lagt hverdagsstress og uudtalte forventninger bag sig ved at rydde ud i sine ting og indføre købestop. Hun har fundet plads og ro både i hovedet og økonomien og fået mere tid til familien.

Tøj og tasker bliver repareret, køkkenrullen er udskiftet med hjemmesyede klude, børnene har ingen billige plastikdimser, mad bliver indkøbt én gang om ugen efter madplan og aldrig smidt ud.

Jane køber kun yderst sjældent nye ting. Som regel erstatter hun blot tingene, når de er slidt op. Til gengæld bugner opsparingen. Og Jane har fundet ind til det, det hele handler om: Tid med familien og en hverdag uden stress.

Ingen overforbrug

38-årige Jane Ibsen Piper fra Måløv på Sjælland er minimalist. De seneste seks år har hun haft købestop, og hendes kæreste, Michael, følger hendes eksempel.

Parret har ingen drøm om at flytte ud i en skov og have børnene som projekt. De har fuldtidsjobs, rækkehus, en brugt bil købt kontant og to børn med nærværende forældre, som hellere vil cykle i skoven end tage i legeland. De har valgt et liv uden overforbrug, hvor de ikke lader sig påvirke af reklamer og modetendenser, så de har penge på kontoen til det, de virkelig gerne vil. Og så har de en friheds-fond.

– Jeg kan godt lide at kalde den en fuck you-fond, altså en ”rend-mig-fond”. Hvis en af os får en dum chef, kan vi sige op i morgen, forklarer Jane.

Minimalist

Det hele begyndte i 2012, hvor familien fik lillebror, som var en meget sur baby. Storebror var to år og i trodsalderen. Der sad Jane i familiens 3-værelses lejlighed på Østerbro i København, overvældet og ude af stand til at finde ro i hovedet.

– Der var ting alle vegne, tingene lå i lag. Skabe og skuffer var fyldt op og kunne knap nok lukkes, husker hun.

I en stille stund fandt hun bloggen The Minimalists. Budskabet var klart: Skil dig af med det, du ikke bruger.

Jane fløj ud i køkkenet og begyndte at rydde ud.

Læs også: Magisk oprydning: Nu føler jeg mig hjemme

– Vi havde tre-fire kartoffelskrællere. Hvem har brug for det?

Lidt efter lidt gik Jane hele hjemmet igennem og tog stilling til hver enkelt ting.

– Jeg går mine egne ting igennem. Ved vores fælles ting spørger jeg Michael, hvis jeg tror, han har en mening om det. Michael rydder ud i sine egne ting i sit eget tempo, fortæller hun.

Belønning

– For hver pose, der røg til genbrug, var det en lettelse, siger Jane og pointerer, at det er lettere at finde noget at tage på, hvis man ikke først skal igennem syv par bukser, man ikke bruger.

Belønningen var mere plads, mindre rengøring og mere overskud.

Men hun bemærkede, at især tøjskabet havde en tendens til at blive fyldt op igen, og efter en shoppetur med en veninde var det åbenlyst hvorfor.

– Mens vi gik og snakkede, havde jeg købt tre næsten ens trøjer i H&M. Og inden jeg ryddede ud, havde jeg 10 sorte nederdele og var altid på jagt efter den perfekte nederdel.

I januar 2014 besluttede hun sig for at holde et købestop i et år. Da året var gået, så hun ingen grund til ikke at fortsætte.

Fjernlager

– Inden jeg gik i gang, havde jeg otte par jeans, men reelt brugte jeg jo kun to-tre par. I dag har jeg et par blå og et par grå. Jeg har ikke brug for mere, fortæller hun og indrømmer, at hun faktisk har et tredje par, fordi hun fandt de helt rigtige i genbrugsbutikken. De er gemt, til de andre er slidt i stykker. Men faktisk køber hun aldrig ting for at gemme dem.

– Den Blå Avis er mit fjernlager, siger Jane, som også har sine yndlingsgenbrugsbutikker i Måløv og på Østerbro i København, men hun er påpasselig med ikke blot at flytte overforbruget til genbrugsbutikkerne.

Læs også: Få styr på dit rod med KonMari-metoden

Hun savner bestemt ikke turene op og ned ad Strøget og den evige søgen efter det perfekte stykke tøj.

– Butikkerne er rigtigt gode til at skabe følelsen af, at du går glip af noget, siger hun.

Men Jane og familien går ikke glip af noget, og de nøjes ikke. De har købt kvalitetscykler til hele familien, og i julegave fik drengene fjernstyrede biler.

– Vi gik all in og købte det fedeste af det fedeste, fortæller hun.

Hun gjorde det samme, da hendes skitøj efter 15 år gav op. Prisen er ikke et issue. Jane er ellers ret god til at reparere familiens tøj.

Tilbage til rødderne

I hendes klædeskab har hun kun tøj, hun virkelig elsker.

– Det er det samme som to-tre tætte veninder. Dem har man jo heller ikke lyst til at skifte ud hele tiden, siger hun.

Selvfølgelig stiller det krav til kvaliteten. Jane viser en af yndlingskjolerne fra skabet. Den er farverig og enkel på samme tid.

Læs også: Afdødekontakt: Min mor begik selvmord

– Min mormor har syet den for 40 år siden. Den slags kan man ikke købe i dag.

Hendes mormor, Ragnhild på Lolland, fylder 100 år til februar og har levet det simple liv, inden det blev moderne. Det er de rødder, Jane er ved at finde tilbage til – uden at være fanatisk.

– Vi lever meget, som vores bedsteforældre gjorde. I dag kommer det i en ny indpakning som minimalist, stop madspild og zero waste, siger hun.

Bor billigt

Jane er jurist, og Michael er it-ingeniør, og de er typer, man forventer køber hus i Hellerup, tager på tre ugers ferie i Thailand, har den nye bil og lækkert designertøj. Men Jane og Michael valgte at stå af hamsterhjulet og nægter at sidde i gældssaksen. De købte et rækkehus i Måløv, så de kan leve af én indkomst. De har kun realkreditlånet, og 50 procent af deres løn bliver sparet op og investeret i aktier, undtaget i de måneder hvor de tager på kør selv-ferie i Italien og skiferie.

Læs også: Pia blev mor som 15-årig: Graviditeten har reddet mig

– Vi lever et helt almindelig børnefamilieliv. Vi arbejder på fuld tid, jeg nyder at strikke, og min kæreste cykler meget og har selvfølgelig mere end én cykel. Men vi har ingen stress, og vi har fjernet alle bekymringer om penge, fortæller Jane, som nyder bare at være.

– Jeg vil bare have så meget tid som muligt med dem, der betyder mest for mig, siger hun og nyder den store frihed, deres livsstil har givet dem.

– Vi har frihed til mange ting, men vi kan jo ikke gøre, hvad vi vil, siger hun.

Målet er, at hun med tiden bliver økonomisk uafhængig, så hun kan gå ned i tid og skrive mere og også tjene noget på det.