Når mennesker forsvinder: Naturlig forklaring eller drab?

En læser spørger Bent Isager-Nielsen, Rejseholdets tidligere chef, om der ofte ligger en forbrydelse bag, når personer forsvinder sporløst?

Hej Bent!
Ligger der ofte en forbrydelse bag, når personer sporløst forsvinder?

Venlig hilsen CK

Hej CK!
Ud over de sager, der af indlysende grunde fra start fremstår som drab, kan især to af politiets sagsområder dække over drab – nemlig selvmord og forsvundne personer. Et selvmord kan være et kamufleret drab. Og bag en sag om en forsvunden person kan der være risiko for "det perfekte mord", hvor gerningsmanden er lykkedes med at skille sig af med liget.

Læs også: To kvinder blev myrdet i Randers 

 

Et drab uden lig er en vanskelig opgave at løse for politiet.

På et år forsvinder op mod 800 mennesker her i landet. Langt, langt de fleste findes meget hurtigt igen, men nogle få gør ikke.

Størstedelen af dem, der forsvinder, har frivilligt valgt at isolere sig fra familie og venner i en periode på grund af kærestesorger, pengeproblemer eller andre personlige årsager.

Vil begynde forfra

Op imod fem personer ud af de mange hundrede, der årligt meldes savnet, dukker imidlertid aldrig op igen. Det bliver over en årrække til et stort antal, som man ikke ved noget om.

Der er fire grunde til, at danskere forsvinder. Det drejer sig først og fremmest om personer, der som nævnt forsvinder frivilligt af personlige grunde.

Nogle ønsker at "stå af rotteræset" og starte en ny tilværelse et andet sted i verden. En anden årsag er ulykke eller pludselig sygdom, for eksempel at man ved et uheld er faldet ned i en brønd eller lignende. En tredje årsag er selvmord.

Læs også: Når børn slår ihjel   

For nogle mennesker lykkes det at begå selvmord på et så afsides sted, at de aldrig bliver fundet, eller måske dukker liget først op mange år senere.

Den fjerde og sidste kategori af forsvundne danskere er dem, der har været udsat for en forbrydelse, og her kan der være tale om bortførelse og/eller drab.

Den type sager har der været mange af, heriblandt den uopklarede sag fra Korsør om Emilie Meng, der forsvandt efter en bytur i juli 2016. I begyndelsen var hun meldt savnet – se billedet her med efterlysningen – og hendes lig blev først fundet et halvt år senere.

Kæresten nægtede

En anden kendt forsvindingssag drejer sig om den 46-årige sygeplejerske Lisbet Nielsen, der forsvandt sporløst i oktober 2009 fra sit hjem i Aarhus.

Politiet mistænkte hendes kæreste, som nægtede at have noget med hendes forsvinden at gøre.

Trods en omfattende eftersøgning blev Lisbet Nielsens lig ikke fundet, og kæresten begik selvmord i fængselscellen, kort før han skulle fremstilles i grundlovsforhør. Først i november 2018 blev liget af Lisbet Nielsen fundet i en skov på Djursland. Politiet konstaterede, at hun var blevet myrdet.

Udfordring

Så især i selvmords- og forsvindingssager skal politiet have særligt fokus på, at der kan ligge en forbrydelse bag.

Selve det at begå selvmord – eller forsøge på det – og at forsvinde frivilligt er ikke strafbart i Danmark. Og dét sammenholdt med, at langt de fleste af de savnede jo forsvinder frivilligt, kan udgøre en udfordring for politiet.

Spørgsmålet er, hvor hurtigt man skal starte en efterforskning af et muligt strafbart forhold op, når et menneske forsvinder.

Venlig hilsen Bent