Professor: Alt for mange får lykkepiller

Grænsen mellem sygdom og helt almindeligt besvær i livet er blevet udvisket.

Det mener den amerikanske professor emeritus i psykologi Allen Frances, der for nylig var i København.

– Det er sket, fordi der er kommet flere diagnoser, og fordi de er blevet bredere. Derfor får bekymrede, men raske, mennesker nu medicin, mens de alvorligt syge bliver forbigået, sagde Allen Frances under konferencen Preventing Overdiagnosis 2018.

Allen Frances var i sin tid hovedansvarlig for den gruppe af psykiatere, der udformerede fjerde udgave af den diagnostiske og statistiske manual for psykiske lidelser, også kaldet DSM-4.

Det er en manual, som alle amerikanske psykiatere retter sig mod, når de skal definere diagnoser og behandlinger.

Læs mere på Videnskab.dk: ’Det indre ur’ er ude af trit hos deprimerede

Den nyeste udgave af manualen hedder DSM-5 og indeholder en lang række diagnoser, som ikke tidligere var med.

Og i dag bliver mennesker overdiagnosticerede verden over som resultat, mener Allen Frances, der er professor emeritus i psykologi ved Duke University School of Medicine.

For rundhåndede

Karsten Juhl Jørgensen, der er overlæge og vicedirektør på Det Nordiske Cochrane Center, er enig i, at definitionerne på milde psykiske lidelser er blevet for brede, og at der bliver udskrevet for mange antidepressiver i Danmark.

– Så mange mennesker har ikke behov for antidepressiv medicin. Vi har haft for meget tiltro til medicin, og tidspres og for mange patienter har nok gjort, at vi har været for rundhåndede med medicin. Det er vi forhåbentlig på vej væk fra nu, siger han.

Han vurderer, at forbruget især er for højt blandt ældre.

Læs mere på Videnskab.dk: Deprimerede bruger sproget anderledes: Sådan spotter du det

– Jeg tror, alle er enige om, at der skal gøres noget for at få denne del af forbruget ned, og der er opmærksomhed på området fra Sundhedsstyrelsen. Det er blandt andet derfor, de har lavet en national klinisk retningslinje om non-farmakologisk behandling af depression. Det er et vigtigt skridt, men kan ikke stå alene, siger Karsten Juhl Jørgensen.

Den seneste undersøgelse fra Sundhedsdatastyrelsen viser da også, at forbruget af antidepressiver er højere i de ældste aldersgrupper. Undersøgelsen viser dog også, at forbruget generelt har været støt faldende de senere år.

7,3 procent af befolkningen

I år 2016 indløste 415.000 danskere en recept på antidepressiv medicin. Det svarer til 7,3 procent af befolkningen.

Sundhedsstyrelsen er enige i, at tallene for anvendte recepter på antidepressiv medicin lyder høje.

Læs mere på Videnskab.dk: Virker SSRI-medicin mod depression eller ej?

– Men om det er for mange, har vi ikke grundlag for at svare på, da det vil kræve at man kender de enkeltes sygdomsforløb. I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at antidepressiv medicin bruges i behandlingen af forskellige lidelser og ikke kun i behandling af depression, skriver Marlene Øhrberg Kragh, der er sektionsleder for Evidens i Sundhedsstyrelsen i en mail til Videnskab.dk.

Dog er vores tal sammenlignelige med andre lande i Norden, fortæller hun.

– Antidepressive lægemidler bruges til behandling af flere forskellige sygdomme, og for os er det væsentlige, at de anvendes i overensstemmelse med de gældende vejledninger og til det, som lægemidlerne er godkendt til, skriver Marlene Øhrberg Kragh.

Andre artikler på Videnskab.dk

Sundhedsstyrelsen: Medicin skal sjældent være førstevalg ved depression

Depression, skizofreni og autisme deler genetiske mønstre