Danske myndigheder afviser: Corona er ikke luftbåren

Efter forvirrende meldinger fra internationale sundhedsmyndigheder fastslår Statens Serum Institut, at man i Danmark ikke ser covid-19 som luftbåren.

For nyligt skrev en lang række medier, hvordan de amerikanske sundhedsmyndigheder (CDC) i informationsmateriale betegnede COVID-19 som en luftbåren sygdom.

Efterfølgende trak CDC imidlertid de nye retningslinjer tilbage, efter at de havde ligget på sundhedsmyndighedernes hjemmeside. Det skriver Videnskab.dk. 

De forvirrende meldinger fra de amerikanske sundhedsmyndigheder kommer, efter at Verdenssundhedsorganisationen WHO også ændrede sit syn på sagen med en anerkendelse af, at luftbåren spredning af coronavirus måske var muligt.

Herhjemme fastholder sundhedsmyndighederne imidlertid, at coronavirus generelt ikke spreder sig i samfundet med luftbårne dråber og partikler, og derfor nævnes muligheden for luftbåren spredning fortsat ikke i myndighedernes information til befolkningen.

– Umiddelbart har vi ikke tænkt os at ændre retningslinjerne, men vi følger selvfølgelig udviklingen og ser, hvad der kan komme af videnskabelige studier på området, siger Elsebeth Tvenstrup Jensen fra Statens Serum Institut til Videnskab.dk.

 

Styrelse trak anbefaling tilbage

Oprindeligt afviste WHO ligeledes muligheden for luftbåren smitte, men i juli i år anerkendte organisationen, at visse udbrud på restauranter, fitnesscentre og korøvelser indikerede, at luftbåren smitte måske alligevel kunne være muligt.

Læs mere på Videnskab.dk: Amerikanske myndigheder laver opsigtsvækkende opdatering om luftbåren coronasmitte

Spørgsmålet om, hvorvidt coronavirus kan spredes gennem luftbårne partikler og dråber – tilsammen kaldet aerosoler - har blandt andet betydning for anbefalingerne til ventilation i bygninger. Og her har de danske myndigheders anbefalinger været præget af skiftende og uklare meldinger, påpeger flere ventilationsforskere.

31. marts sendte Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen nemlig en anbefaling ud til flere aktører i ejendoms- og byggebranchen.

I anbefalingen lød det, at man burde slukke for ventilationsanlæg, hvor luften genbruges (recirkulerer), så udblæsningsluften fra ét lokale kan sprede sig til andre lokaler.     

I begyndelsen af april måtte styrelsen imidlertid trække anbefalingen tilbage.

– Statens Serum Institut (SSI) har oplyst, at Danmark og andre lande ikke anser smitten som luftbåren og derfor ikke mener, at der er grund til at stoppe eller ændre på ventilationen, heller ikke selv om der er recirkulation, står der i tilbagekaldelsen.

"Luftbåren" i Danmark

Bagved debatten om, hvorvidt coronavirus kan være luftbåren eller ej, ligger forskellige forståelser af, hvad "luftbåren" betyder, forklarer Elsebeth Tvenstrup Jensen.

Læs mere på Videnskab.dk: Så længe overlever coronavirus i luften og på plast, metal og pap

– I Danmark har vi indenfor sundhedsvæsnet en snæver opfattelse af, hvornår vi kalder en sygdom for luftbåren. Vi vil gerne sige, at covid-19 kan sprede sig via aerosoler under visse omstændigheder – for eksempel, når man laver særlige procedurer på hospitaler såsom at lægge patienter i respiratorer.

– I den slags tilfælde siger vi, at der er risiko for at der dannes aerosoler, og der har vi særlige forholdsregler for luftbåren smitte, som sundhedspersonaler skal følge. Men det betyder ikke, at sygdommen kan opfattes som luftbåren ude i samfundet, siger Elsebeth Tvenstrup Jensen.

Elsebeth Tvenstrup Jensen påpeger, at flere af de studier, som ofte fremhæves som en indikation på, at coronavirus kan sprede sig via luftbårne aerosoler, er laboratorieeksperimenter, som foregår under unaturlige forhold, mens erfaringen fra virkeligheden ikke tyder på luftbåren smitte.

– Når vi holder vores kliniske erfaring op mod de mere tekniske og eksperimentelle studier, er konklusionen, at vi holder fast i, at dråbe og kontaktsmitte er de væsentligste smittemåder, fastslår Elsebeth Tvenstrup Jensen overfor Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

Corona: Sådan fungerer antistoftest, og derfor er nogle bedre end andre

Alt om mundbind: Vi har samlet de bedste artikler med forskernes råd