Del 2: Gode råd til forebyggelse af brystkræft

I denne uge bliver det igen Lyserød Lørdag, hvor vi farver landet lyserødt og bakker op om brystkræftsagen. Som vi skrev i sidste uge, får en ud af ni danske kvinder brystkræft, der er den hyppigste og mest frygtede kræftsygdom blandt kvinder. I sidste uge fik du råd om kost og brystkræft, mens du i denne uge kan blive klogere på andre livsstilsfaktorer, der også spiller en rolle.

LÆS OGSÅ: Del 1: Gode råd om kost og brystkræft

15 gode råd

• Vil du have børn, så er det bare om at komme i sving. Hver graviditet giver brystvævet mere modstandskraft over for kræft. For hver fem år man er ældre ved første barns fødsel, stiger risikoen for brystkræft typisk med 7 %.
• Amning reducerer faren, og jo længere barnet ammes, desto større gevinst. Amning er særligt vigtigt, såfremt I har flere tilfælde af brystkræft i familien.
• Tidlig rygestart, højt forbrug og flere års rygning inden ens første graviditet er særligt farlig. 10 cigaretter om dagen røget gennem 20 år øger faren med en tredjedel, viser en undersøgelse af over 100.000 kvinder. For piger, der starter med at ryge i 15-årsalderen, vokser faren med 50 %. Det er altså voldsomt farligt at begynde som helt ung.
• Der venter en kæmpe beskyttende gevinst ved at holde normalvægten. Tager du 10-15 kilo på efter 18-årsalderen, stiger faren for brystkræft med 40 % sammenlignet med kvinder, der højst tager ganske få kilogram på. Særlig farligt er fedtet på og inden i maven.
• Fysisk aktivitet mindsker faren ganske betydeligt. 30 minutter om dagen, så pulsen går op, og du hiver lidt efter vejret, har effekt. Eksempelvis ved at cykle til arbejde eller institution. Motionerer en teenager to timer om ugen, sænker hun brystkræft­risikoen med 30 %. En voksen kvinde før overgangsalderen kan halvere risikoen ved at dyrke motion de fleste af ugens dage.
• Svær depression udgør statistisk set en risiko for brystkræft. Det passer godt sammen med vores nye erkendelse af, at depression ikke blot ødelægger livskvaliteten, men også kan føre til fysisk sygdom.
• Blandt svenske kvinder udsat for meget psykisk stress var dobbelt så mange 24 år senere blevet ramt af sygdommen. Men omvendt nedsætter kronisk stress risikoen, finder en dansk opgørelse. Så betydningen af stress er altså svær at blive klog på. Logikken siger mig dog, at svær stress skal man få has på.
• Kvinder efter overgangsalderen, der bor med meget støj fra biler eller tog, har øget risiko for at få en bestemt form for brystkræft. Forstyrret nattesøvn kan være årsagen. Overvej ørepropper om natten, hvis du er støjudsat.
• Kvindelige gartnere, håndværkere, landarbejdere og andre, som arbejder meget udendørs, rammes sjældnere af brystkræft end dem, der arbejder indendørs. Formentlig fordi solen danner D-vitamin i huden. Så har du fået godt med sol denne sommer, selvfølgelig uden at blive forbrændt, har du formentlig nedsat faren.
• Mange års natarbejde indebærer en fare på grund af forstyrret døgnrytme. Arbejd så vidt muligt i hurtigt roterende skift med blot 1-2 nattevagter ad gangen. Dagvagter bør følges af aftenvagter, som igen følges af nattevagter. Dæmp lyset om natten, om muligt.
• Bor du et sted med meget natlig udendørsbelysning, så træk for en sikkerheds skyld gardinerne for. Risikoen for brystkræft er 14 % højere blandt kvinder, der bor i områder med meget lys udenfor. Formentlig forstyrrer lyset døgnrytmen, så hjernen om natten danner mindre melatonin, som beskytter mod kræft.
• Mammografi med røntgenundersøgelse af brystvævet redder efter alt at dømme en del kvinder fra at dø af sygdommen. Men man skal altid være påpasselig med ikke at sygeliggøre raske mennesker samt så vidt muligt undgå overdiagnosticering og overbehandling. Jeg tilråder, at du taler med lægen herom, da individuelle forhold også spiller ind.
• Hormontilskud kan være en udmærket løsning i et par år, såfremt du generes så meget i overgangsalderen, at livskvaliteten påvirkes. Men hormoner bør ikke tages ukritisk i årevis, da langvarig anvendelse synes at forhøje faren for blodpropper, demens og brystkræft. Risikoen falder igen, når man stopper.
• P-piller giver kun en let øget risiko, og den forsvinder igen, cirka fem år efter at man er holdt op med at tage dem.
• Har mor, søstre, mostre eller bedstemødre fået brystkræft i en relativt ung alder? Så er din risiko formentlig også forhøjet, især såfremt familiemedlemmerne blev ramt i en relativt ung alder. Da er det særligt vigtigt at følge de ovenstående råd.

LÆS OGSÅ: Forebyg kræft: Spis kød med fornuft