Din søvn afslører, hvor stærkt dit hjerte er

Har du et godt sovehjerte? Der er sandhed bag ordene, viser en ny britisk undersøgelse. Her kan du se de fem punkter, der afslører din risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Der er meget sandhed i udtrykket: Et godt sovehjerte.

Følgende fem punkter afslører noget om dit hjerte: 

  • Du går tidligt i seng og står tidligt op
  • Du sover 7-8 timer pr. nat
  • Du plages ikke af søvnbesvær
  • Du snorker ikke
  • Du er frisk hele dagen

Læs også: Forurening fra biler påvirker hjertet

Jo flere punkter du kan svare "tjek" til, desto lavere er din risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Det viser en undersøgelse, hvor forskere har fulgt 385.292 britiske kvinder og mænd. De, der kunne svare bekræftende til alle fem spørgsmål, havde 34 % lavere risiko for blodpropper.

God søvn er særlig vigtigt som beskyttelse, hvis der i forvejen er tendens til hjertesygdom i familien, beretter fagtidsskriftet European Heart Journal.

Læs også: Mobning øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme