Epigenetik: Kan dit miljø styre dine gener?

Epigenetikken styrer vores geners aktivitet. Kan miljøet ændre vores epigenetik og øge risikoen for fedme, kræft og psykisk sygdom?

Hver eneste celle i din krop (bortset fra kønscellerne) indeholder den samlede genetiske kode til dig - dit DNA.

Cellerne i mavesækken bruger nogle gener i dit DNA til at udføre sine opgaver. Tarmene bruger nogle andre gener, mens muskel- og hjerneceller igen bruger nogle helt tredje.

Epigenetikken styrer hvordan, hvornår og hvor meget hver enkelt celle bruger de forskellige gener. Det skriver Videnskab.dk. 

Når du føler glæde, skyldes det blandt andet, at nogle bestemte celler i din hjerne har brugt DNA'ets opskrift på signalstoffet dopamin. Dopamin frigives og optages af nogle andre celler i hjernen, og det giver følelsen af glæde og tilfredshed.

Epigenetikkens evne til at styre aktiviteten i vores gener gør den uhyre interessant for forskningen i udviklingen af forskellige sygdomme og for forståelsen af, hvordan vi i det hele taget bliver til et helt menneske, mens vi ligger i vores mors mave.

 

Styrer adgang til gener

Epigenetik er helt konkret en række kemiske grupper på vores DNA, der aktiverer eller deaktiverer bestemte gener.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor er veluddannede sundere end andre?

Det komplekse og meget præcise samspil mellem de forskellige kemiske grupper sikrer for eksempel, at en levercelle kun bruger de opskrifter, en levercelle har brug for og ikke begynder at opføre sig som en hjernecelle eller en blodcelle.

Det forklarer professor på Center for Metabolismeforskning på Københavns Universitet Romain Barres. Han forsker i, hvordan fedme påvirker epigenetikken.

– Epigenetikken fortæller cellen, hvornår den skal bruge hvilke gener til at lave bestemte proteiner. Det gøres ved at skabe adgang til bestemte gener på bestemte tidspunkter og lukke ned for andre, siger Romain Barres til Videnskab.dk.

Hurtig genetisk tilpasning

Forskerne har hypoteser om, at det miljø, vi lever i, kan påvirke epigenetikken og dermed aktiviteten i vores gener.

– Når du for eksempel går ned til bageren og spiser en stor basse, så øges aktiviteten i bestemte enzymer, som laves ud fra bestemte gener, som altså bliver aktiveret. På den måde sørger systemet for, at du hurtigt nedbryder bassen, så sukkerniveauet i dit blod holdes stabilt, siger professor Kristian Helin fra Københavns Universitet, der forsker i epigenetiske forandringer i kræftceller.

Hvis man hver dag spiser meget fedt og sukkerholdig mad, er det muligt, at aktiviteten i de gener, der koder for enzymer, som nedbryder fedt og sukker, ændrer sig mere permanent. På den måde har ens epigenetik ændret sig lidt.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Overvægt er sjældent selvforskyldt

– Hvis man skubber balancen i vores fordøjelse, så kan det påvirke aktiviteten i vores enzymer. Det ved vi. Men vi mangler stadig en forståelse af, om og hvordan de påvirker epigenetikken, påpeger Kristian Helin.

Genetisk klar til bestemt miljø

Forskerne er altså i fuld gang med at undersøge epigenetiske forandringer som følge af den måde, vi lever på, men forskerne afprøver også hypoteser om, at vores geners aktivitet i nogen grad er forudbestemt i de kønsceller, der er kimen til et nyt menneske.

– Hele tanken ud fra et evolutionært synspunkt er, at miljøet allerede i eller måske endda før fosterstadiet påvirker genernes udtryk. Det skal gøre fosteret klar til at vokse op i et bestemt miljø. Derfor "huskes" påvirkninger under fosterudviklingen og måske gives påvirkninger endda videre fra en generation til næste, siger Nicklas Heine Staunstrup, som forsker i epigenetik og psykisk sygdom, på Aarhus Universitet.

For at være bedst muligt tilpasset det miljø, man skal vokse op i, påvirkes epigenetikken altså allerede, inden man fødes, og måske endda før man undfanges, lyder hypotesen.

Man har påvist videregivelse af tilpasset epigenetik i planter, men det er stadig uvist, om det finder sted i mennesker. Nicklas Heine Staunstrup anser det dog som meget sandsynligt.

Andre artikler på Videnskab.dk

Fedme kan gemme sig i mandens sæd

Arv eller miljø – hvad bestemmer vores personlighed?

Danskerne har overraskende ens gener