Roundup giver ikke kræft

Forskning peger på, at Roundup næppe er kræftfremkaldende i de tilladte doser.

Roundup med det aktive stof glyphosat er et af de mest gennemtestede sprøjtemidler på markedet, og der er ikke videnskabelig dokumentation for, at det er kræftfremkaldende ved de doser, som mennesker udsættes for. Det siger Susanne Hougaard Bennekou, der er seniorrådgiver og forsker i humantoksikologi på Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) til Videnskab.dk. 

 

– Ingen studier påviser en årsagssammenhæng mellem eksponering for glyphosat og udvikling af kræft. På baggrund af det meget store datagrundlag, vi har på nuværende tidspunkt, er der ikke videnskabeligt belæg for, at glyphosat giver kræft ved de eksponeringsniveauer, befolkningen er udsat for, siger Susanne Hougaard Bennekou, som har over tyve års erfaring med at vurdere sprøjtemidlers skadevirkninger, til Videnskab.dk.

Biodiversitet

Men hvad så med bierne og de vilde planter? Bør vi ikke forbyde Roundup for at beskytte vores dyrebare natur?

Læs mere på Videnskab.dk: Syv genveje til rent drikkevand

Beate Strandberg, der er seniorforsker på Aarhus Universitets Institut for Bioscience, har lavet forskning, der peger i retning af, at det i hvert fald ikke vil skade, hvis landbruget reducerer brugen af glyphosat.

I felteksperimenter finder hun og danske kolleger, at to af fire vilde plantearter, der gror langs en glyphosat-sprøjtet mark, får færre blomster end arterne har, hvis de ikke bliver udsat for ukrudtsmidlet. 

– Påvirkningen af blomstringen kan indirekte påvirke insekter, der besøger blomsterne. For nyligt er jeg også blevet opmærksom på studier, der rejser en mistanke om, at Roundup på anden vis kan have en skadelig effekt på honningbier, siger Beate Strandberg.

Tillid til drikkevandet

For nyligt rundede et borgerforslag om at forbyde ikke-erhvervsmæssig brug af Roundup og andre sprøjtemidler 53.000 underskrifter, og miljøminister Lea Wermelin (A) har meldt ud, at hun er klar til at arbejde for, at forbuddet bliver en realitet, skriver DR.

En af underskrifterne kommer fra Erik Arvin, der er professor emeritus i vandforsyning ved DTU og formand for Birkerød Vandforsyning.

Læs mere på Videnskab.dk: Korrelation og kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

I diskussionen om Roundup og andre sprøjtemidler er det vigtigt at tage folks bekymring alvorligt, uanset om den er videnskabeligt funderet eller ej, mener Erik Arvin:

– Drikkevandet skal være fri for kemikalier, for det har alvorlige konsekvenser, hvis folk mister tilliden. Tillid er noget psykologisk, som ikke nødvendigvis bunder i videnskabelig evidens.

Alternativer skal undersøges 

Erik Arvin understreger, at borgerforslaget går ud på at forbyde brug af alle sprøjtemidler i haver og på offentlige arealer, ikke kun Roundup - og forslaget handler ikke om at forbyde landbrugets brug af pesticider.

Personligt er Erik Arvin ikke tilhænger af, at glyphosat bliver forbudt i landbruget lige nu.

– Hvis man i dag forbyder et stof som glyphosat generelt, også i landbruget, kommer der – vanen tro - bare et andet stof, som ikke er nær så godt undersøgt. Man skal ikke forbyde landbrugets brug af Roundup, før konsekvenserne og alternativerne er fuldt belyst, mener Erik Arvin.

Andre artikler på Videnskab.dk

Markant flere danskere overlever kræft

Sådan undgår forskerne selv hormonforstyrrende stoffer

Sådan kan landbruget begrænse udledningen af drivhusgasser