Svampe i Tjernobyl bruger radioaktiv stråling til at vokse

Livet finder vej selv de mest forbløffende steder.

Lørdag 26. april 1986 eksploderede reaktor 4 på atomkraftværket ved byen Tjernobyl i det daværende Sovjetunionen.

Det blev den værste atomkraftulykke nogensinde, og tusindvis af dyr og mennesker døde i kølvandet på ulykken, skriver Videnskab.dk. 

Men ud af ødelæggelsen voksede nyt liv. Allerede i 1990'erne opdagede forskere, at væggene på den eksploderede atomreaktor 4 var blevet dækket af sorte svampe.

Det er i sig selv en vild historie, at der findes liv under så ekstreme forhold. Men efterhånden som forskerne blev klogere på svampene, begyndte det at gå op for dem, at historien var endnu vildere:

Svampene kunne ikke blot overleve på trods af den heftige radioaktive stråling ved Tjernobyl. Det så ud til, at de rent faktisk høstede energi fra strålingen.

 

Radiotropiske svampe

I dag har flere uafhængige studier bekræftet, at svampene i Tjernobyl kan udnytte den radioaktive stråling til at vokse sig større.

Forskere kalder svampene for "radiotropiske", når de er i stand til at høste energi fra den slags stråling, der ellers kan være dødsensfarlig for mennesker og dyr.

Læs mere på Videnskab.dk: Tjernobyl er blevet et tilflugtssted for vilde dyr 33 år efter ulykken

– Det er en øjenåbner for mig. Det er virkelig spændende, siger svampeforsker ved Københavns Universitet Bo Jensen, da Videnskab.dk præsenterer ham for historien om svampene fra Tjernobyl.

– Jeg vidste godt, at svampe kan leve under ekstreme forhold, men at de ligefrem kan høste energi fra radioaktiv stråling er overraskende.

Tjernobyl-svampenes særlige evner har vakt så meget opsigt, at svampene er blevet sendt ud i rummet, for at forskere kan studere, hvordan de modstår farlig stråling.

Minder om fotosyntese

Men hvordan i alverden kan svampene få noget positivt ud af en stråling, som er farlig og dødbringende for de fleste andre væsner?

Forskerne har fundet ud af, at svampenes evner skyldes pigmentet melanin - en gruppe stoffer, som blandt andet findes i menneskers hud, og som er med til at gøre vores hud brun, når den udsættes for sollys.

Masser af svampetyper indeholder melanin, og i Tjernobyl er det netop de melanin-holdige svampearter, som vokser sig helt tæt på atomreaktoren.

Læs mere på Videnskab.dk: Kan atomkraft redde verden?

– Det ser ud til, at melanin gør svampene i stand til at høste energi fra strålingen. Lidt på samme måde, som når planter får energi fra Solens stråler, siger Bo Jensen, som er lektor emeritus ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Fortsat uvished om svampene

Den præcise mekanisme bag svampenes evne til at høste energi fra stråling er fortsat ukendt.

Men et nyt studie tyder på, at det hænger sammen med radiolyse: En proces, hvor vand og andre molekyler bliver slået i stykker af stråling.

Det forklarer professor Ekaterina Dadachova, der med sine kolleger på Albert Einstein College of Medicine i New York var med til at påvise, at svampene virkelig høster energi fra strålingen.

– Hele mekanismen bag svampenes evne er stadig ved at blive udforsket, men i vores seneste studie viser vi, at melanin-holdige svampe opfanger strålingen via melanin, som så interagerer med produkterne af radiolyse, skriver Ekaterina Dadachova i en email til Videnskab.dk.

Selv om der fortsat er en række løse ender i forståelsen af svampenes evne til at få energi fra stråling, har opdagelsen af svampenes særlige evner allerede affødt en række forskningsprojekter, som undersøger, hvordan evnerne kan udnyttes.

Andre artikler på Videnskab.dk

Så meget radioaktivitet kan man måle i danskerne

Tjernobyl: Vi kender stadig ikke rigtigt de helbredsmæssige risici ved en atomulykke

Det umulige billede er taget: Atom fanget på kamera vinder fotokonkurrence