Tidligere forkølelser har gjort nogle immune overfor coronavirus

Lige siden den hidtil ukendte coronavirus SARS-CoV-2 brød ud i Kina i 2019, har forskere haft en teori om, at nogle mennesker til en vis grad er immune, fordi de tidligere i livet har været smittet med andre coronavirusser, der har gjort dem forkølede.

Nu har britiske forskere vist, at teorien holder stik:

Enkelte mennesker går fri fra at blive inficeret med corona, selv om de er i nærkontakt med smittede, fordi deres immunforsvar husker en del af virussen fra tidligere og tilintetgør den, før den bonger ud som en positiv PCR-test.

Det viser forskernes analyser, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature, ifølge Videnskab.dk.

– Det er ret logisk og noget, vi alle har gået og troet. Men de her forskere er de første, som rent faktisk viser, at nogle mennesker har præimmunitet, siger Rune Hartmann, der er professor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Virus aktiverer T-celler

I det nye studie har de britiske forskere analyseret blodprøver fra sundhedsansatte, som alle har været i nærkontakt med coronasmittede og derfor jævnligt er blevet PCR-testet. Forskerne har både haft adgang til data fra blodprøver, fra før og efter SARS-CoV-2 brød ud.

De fleste af de sundhedsansatte har på et tidspunkt fået et positivt testsvar, men 58 af dem har aldrig fået påvist smitte.

Hos de 58, der er gået fri, reagerer immunforsvaret anderledes på virussen, end hos dem der er testet positiv, skriver Videnskab.dk.

Læs også:

Ny test kan spore borrelia sygdom fra flåter

En type immunceller, som er specialiseret i at huske virus og andre fremmede organismer fra tidligere, er i særlig høj grad aktiveret, når de 58 bliver eksponeret for SARS-CoV-2, finder forskerne.

Cellerne kaldes hukommelses-T-celler og er en del af det immunforsvar, vi opbygger gennem livet – det adaptive immunforsvar.

Teknisk svært at vise

Virussen, som brød ud i Kina i 2019 og siden spredte sig til resten af verden, er i familie med andre i forvejen kendte coronavirusser. De kendte coronavirusser, der længe har været i omløb, forårsager kun almindelig forkølelse.

De forskellige coronavirusser adskiller sig genetisk fra hinanden. De bruger for eksempel forskellige proteiner til at trænge ind i kroppens celler. Men de har et bestemt enzym til fælles.

Læs også:

Nybagt mor blev ramt af alvorlig sygdom: Løb blev min terapi efter hjertestoppet

Enzymet har det mundrette navn “replikationskompleks”, fordi det er motoren i den proces, hvor virussen laver kopier af sig selv og spreder sig i kroppen.

Det er replikationskomplekset, der bliver genkendt af immunforsvaret hos de 58 britiske sundhedsansatte, fordi de tidligere har været inficeret med en eller flere andre coronavirusser.

Ikke alle bliver immune

Langt de fleste af os har i løbet af livet været smittet med en eller flere coronavirusser. Men kun enkelte af os har opbygget immunitet mod SARS-CoV-2, ligesom briterne i studiet.

Immunitet kræver, at virus har aktiveret immunforsvarets hukommelsesceller.

– Selv om ti mennesker bliver inficeret med med den samme virus, reagerer deres immunforsvar meget forskelligt. Det har blandt andet noget at gøre med, hvor meget virus man bliver smittet med, siger Rune Hartmann til Videnskab.dk.

Læs også:

Første gang i 18 år: Dansk læge opdager arvelig hjertesygdom

I det britiske studie er det 58 sundhedsansatte ud af 500, som forskerne har blodprøver fra, der har opbygget T-celle-immunitet fra tidligere.

Kan få betydning for vacciner

Forskerne bag det nye studie foreslår, at corona-vacciner med fordel kan rettes mod replikationskomplekset, som forskellige coronavirusser har til fælles. Dermed er der en chance for, at de kan beskytte mod flere virusser og mutationer, mener de.

Vaccinerne, som er i brug i øjeblikket, er rettet mod et molekyle, der sidder på virussens overflade, og som er forskelligt fra coronavirus til coronavirus. Molekylet kaldes et spike-protein, og virussen bruger det til at trænge ind i kroppens celler. 

– Det er en spændende idé at lave vacciner, der i stedet er rettet mod virussens replikationskompleks, men det vil kræve meget arbejde at lave noget, som virker og er sikkert, vurderer Rune Hartmann, ifølge Videnskab.dk.