Træn uden morgenmad og optimér din sundhedsværdi

Træner du om morgen på tom mave? Så bliv ved med det. Forskning viser nemlig, at træning på tom mave kan optimere sundhedsværdien af din træning. Bliv klogere på hvorfor her.

Vil du virkelig optimere sundhedsværdien af din træning, så få den klaret om morgenen uden at spise først.

Læs også: Træn udenom forkølelse

Forskning: Bedre form og slankere omkring livet

Forskere lod i seks uger en gruppe overvægtige og utrænede mænd træne på motionscykel tre gange om ugen. Nogle spiste morgenmad før træningen, mens andre cyklede på fastende hjerte. Alle mænd kom i bedre form og blev slankere omkring livet. Men de mænd, der trænede uden morgenmad, forbrændte omkring dobbelt så meget fedt, især skadeligt fedt inde i musklerne. De fik også en bedre blodsukkerregulation, ifølge fagtidsskriftet The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism.

Læs også: Sygdom afgør, hvordan du skal træne

Tom mave er en fordel

Med andre ord: Træner du for at blive sundere, er det nok en ekstra fordel at gøre det på tom mave om morgenen. Når det er sagt, så er det allerbedste selvfølgelig overhovedet at komme i sving. Vil du gerne spise først, så gør du bare det.

Læs også: Vi afliver de værste myter om motion