Vaccine-kapløb: Tre teknologier kan måske løse coronakrisen

Mindst 35 forskergrupper rundt omkring i verden arbejder i øjeblikket på at udvikle en vaccine mod den nye coronavirus. Her er tre teknologier, der er med i kapløbet.

Coronavirussen blusser op igen, når samfundet vender tilbage til normale tilstande. Sådan lyder advarslen fra britiske forskere fra Imperial College London på baggrund af modelberegninger. Det skriver Videnskab.dk. 

Flokimmunitet eller en effektiv vaccine mod den nye coronavirus er det eneste, der kan forhindre fremtidige epidemier, konkluderer de.

Heldigvis har vaccine-forskere allerede grebet bolden: 35 forskellige coronavaccine-projekter er i øjeblikket i gang rundt omkring i verden.

 

RNA-vacciner 

Den amerikanske virksomhed Moderna har i øjeblikket førertrøjen på i vaccinekapløbet: Virksomheden er allerede i gang med at teste en corona-vaccine på mennesker. 

Ligesom flere andre på WHO’s liste bruger Moderna en teknologi, der går ud på at vaccinere folk ved at sprøjte en syntetisk fremstillet del af corona-virussens genetiske materiale ind i blodet.

Forskerne bruger RNA'et.

Læs mere på Videnskab.dk: Kæledyr? Mad? Sex? Få styr på, hvordan ny coronavirus smitter

RNA er en genetisk kode, som er afgørende for, at en celle kan udtrykke proteiner - de molekylære byggesten i alle levende organismer. 

Moderna-forskernes metode går ud på at få kroppens egne celler til at udtrykke proteiner magen til dem, der sidder på viruspartiklens overflade.

På den måde vil de få immunsystemet til at producere antistoffer og immunceller, der retter sig mod virus-proteinet, hvis vi bliver smittet. 

DNA-vacciner og syntetisk virus

I Danmark arbejder et hold forskere fra Statens Serum Institut (SSI) i øjeblikket på at fremstille en DNA-vaccine mod coronavirus. 

Ligesom RNA-vacciner er DNA-vacciner blevet nemmere og lynhurtige at fremstille, efterhånden som genteknologien har udviklet sig. 

Princippet er simpelt: I laboratoriet sætter forskerne en DNA-kopi af nogle af virussens gener ind i menneskeceller. 

Når de genmanipulerede celler sprøjtes ind i blodet, håber forskerne, at de udtrykker virussens protein, så immunforsvaret begynder at danne antistoffer mod det.

Læs mere på Videnskab.dk: Derfor er coronavirus værre end influenza

En tredje af de vaccine-teknologier, der er med i coronavirus-kapløbet, kan bruges til at fremstille en kunstig viruspartikel, som forskere kan klone med coronavirussens spikeprotein - altså, det protein, virussen bruger til at trænge ind i kroppens celler.

Et dansk forskerhold fra Københavns Universitet arbejder i øjeblikket med at udvikle en vaccine baseret på denne teknologi.

Til forskel fra rigtige viruspartikler har en kunstig partikel ingen RNA eller DNA i cellen. Derfor kan den ikke reproducere sig og gøre skade i kroppen.

Andre vaccineteknologier 

De tre teknologier er bare nogle af dem, der er på WHO’s liste.

Andre forskere arbejder med den traditionelle metode, hvor man vaccinerer med en svækket coronavirus. 

På listen er også teknologier, hvor man forsøger at stimulere immunforsvaret til at producere såkaldte T-celler, der binder til virusinficerede celler og slår dem ihjel.  

– Der er stort set alt, hvad hjertet kan begære af vaccineplatforme og idéer til, hvordan man kan gøre det. Jeg tror på, at det lykkes at udvikle en vaccine mod COVID-19. Men det kommer til at tage mindst et år, siger Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i infektionsimmunologi på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Hvis han får ret, og det lykkes at bruge en af teknologierne til at udvikle en effektiv vaccine mod coronavirus på rekordtid, skyldes det blandt andet, at kinesiske forskere lynhurtigt kortlagde og offentliggjorde coronavirussens RNA. 

Kort tid efter blev virussens vigtige spikeprotein identificeret af amerikanske forskere.

Andre artikler på Videnskab.dk

Så længe overlever coronavirus i luften og på plast, metal og pap

Corona: Er jeg mindre udsat, hvis jeg trækker halstørklædet op, og hvornår kan vi teste, om man har været smittet?

Forskernes 7 gode råd til, hvordan du taler med dit barn om corona