Tandsæt afslørede gerningsmanden: Dræbt kvinde fundet i skov

Rejseholdets tidligere chef, Bent Isager-Nielsen, skriver i denne uge om politiets mange samarbejdspartnere i mordsager.

Politiet arbejder sammen med retsmedicinere, for eksempel ved obduktion. Men politiet har også andre samarbejdspartnere både inden og uden for lægeverdenen.

Kan du ikke fortælle lidt om de forskellige aktører?

Venlig hilsen AM

 

Hej AM

Jeg har arbejdet sammen med retsmedicinere mange gange og havde engang en sag, som i øvrigt danner grundlag for bogen "Efterforskerne", og den viser tydeligt vigtigheden af, at de forskellige specialer hjælper hinanden.

Bogen skrev jeg med retsmediciner og patolog Hans-Petter Hougen og retsantropolog Niels Lynnerup i samarbejde med journalist Thomas Brunstrøm.

Et brændende lig blev fundet i en skov på Midtsjælland. Kriminalteknikerne fandt tydelige dækaftryk fra en Toyota tæt på bålet.

Ved den efterfølgende obduktion konstaterede patologerne, at der var tale om en kvinde, som havde brud på kraniet, og dødsmåden var drab. Retsantropologerne kunne med baggrund i knoglerne sige, at der var tale om en kvinde, der formentlig var af iransk, irakisk eller tyrkisk oprindelse. De kunne også nogenlunde aldersbestemme liget.

Læs også: Hanne blev kun 23 år   

Da jeg offentliggjorde de oplysninger, var der stadig ingen henvendelser om, hvem kvinden kunne være.

Tandsættet på liget var intakt, og retsodontologerne kunne sige, at kvinden ved sin død havde været i gang med et omfattende tandarbejde.

Nu kunne jeg i medierne fortælle om detaljer, der fik en praktiserende tandlæge til at henvende sig.

Dækspor

Ved at sammenligne hans røntgenfoto fra en patient og tandsættet fra liget kunne retsodontologerne lave et match. Nu vidste vi, hvem kvinden var – en herboende irakisk kvinde. Efterforskningen førte frem til hendes mand, der viste sig at være gerningsmand til både drab og afbrænding af liget.

For at skjule forbrydelsen havde han ikke efterlyst hende. Han havde haft adgang til den bil, der havde afsat dæksporene på stedet. Nu faldt brikkerne på plads, og han blev dømt for drabet.

Mange specialer

Jeg har tidligere skrevet om samarbejdet med de retsmedicinske institutter og om obduktioner, der foretages af patologer.

Og der findes ganske rigtigt andre specialer. Det drejer sig især om retsantropologer, retskemikere og retsgenetikere, som alle er retsmedicinere med forskellige specialer.
Patologerne er vigtige i alle drabssager i forbindelse med obduktionen, men jævnligt samarbejder de også med andre specialer.

Hvis man har fundet ældre lig eller ligdele og knogler, er retsantropologer afgørende. De kan på baggrund af knogle- og ligrester udtale sig om alder, køn, etnicitet, visse sygdomsforløb og en del andet – meget vigtige forhold, når identiteten på liget eller delene ikke er kendt af politiet.

Vigtige brikker

Retskemikerne undersøger blod og maveindhold og kan udtale sig om, hvorvidt offeret eventuelt har været påvirket af stoffer, narko og medicin med videre.

Retskemikerne er betydningsfulde i forhold til at afdække giftmord – en sjælden drabsmetode, som kan være svær at afsløre.

Læs også: Burde alle bære et våben? 

Retsodontologerne er tandlæger, og hvis man finder kæber, tænder og tandsæt, kan de ofte levere den vigtige brik i en sag. Retsgenetikerne arbejder primært med dna-undersøgelser. Det er dem, der på baggrund af en såkaldt referenceprøve fra en mistænkt – typisk et mundskrab på en vatpind fra mundhulen – laver en dna-profil, som består af en talkode. Enæggede tvillinger har identiske dna-profiler, men pudsigt nok ikke identiske fingeraftryk.

Retsgenetikerne laver også dna-profiler af de biologiske spor, som politiet finder efterladt af gerningsmanden på gerningssteder eller ofre i form af blod, spyt, sæd og hår med videre. Også de profiler udfærdiges i form af talkoder.

Alle disse faggrupper med hvert sit speciale er uundværlige i arbejdet med at opklare alvorlige forbrydelser.

Venlig hilsen Bent