Verdensberømt psykologistudie kan være fup

Forskerne bag det berømte Stanford-fængselseksperimentet løj angiveligt om, hvad der egentlig gik for sig.

Måske har du hørt om den berømte Stanford-eksperiment fra 1971, hvor 24 mandlige studerende blev spærret inde i en kælder og inddelt i to grupper – henholdsvis fanger og fangevogtere.

Forskerne var nødt til at afbryde eksperimentet, fordi fangevogterne efter ganske få dage begyndte at opføre sig så modbydeligt, at det ikke længere var forsvarligt at fortsætte.

Men studiet foregik slet ikke, som forskerne foregav, konkluderede journalisten og forfatteren Ben Blum i en artikel i 2018 i netmagasinet Medium. Det skriver forskning.no.

– Det mest berømte psykologistudie nogensinde var fup, skriver Ben Blom i sin artikel.

Fangevogterne fik vejledning

Stanford-eksperimentet er blandt andet blevet brugt til at forklare, hvorfor så mange mennesker begik grusomheder i Nazi-Tyskland. Forskernes konklusion var nemlig, at alle kan blive sadister og tyranner, hvis situationen byder sig.

Læs mere på Videnskab.dk: Resultaterne af hvert tredje samfundsvidenskabelige forsøg kan ikke genskabes

Studiets leder, socialpsykologen Philip Zimbardo, har hele tiden hævdet, at det var de studerende selv, som udviklede den autoritære og hensynsløse adfærd.

Men ved at lytte til gamle lydoptagelser kunne journalisten Ben Blum afsløre, at fangevogterne blev anbefalet at være strenge.

Ben Blum skriver, at eksperimentet egentlig begyndte dagen før, fangerne ankom til fængselskælderen. Fangevogterne var tidligere blevet orienteret om, hvordan de skulle opføre sig.

De fik at vide, at det var deres opgave at få fangerne til at føle sig hjælpeløse, og at de skulle være meget hårde mod dem.

Fjerner eksperimentet fra egen bog

De nye afsløringer slår benene væk under Philip Zimbardos konklusioner. Det var nemlig ikke rollen og situationen i sig selv, som var drivkraften bag fængselsvagternes grusomme adfærd.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere angriber klassisk psykologi-eksperiment

Hans Petter Graver er én af de mange, som har benyttet Stanford-eksperimentet som eksempel i en fagbog. Han er professor ved det juridiske fakultet ved Universitetet i Oslo og har skrevet bogen "Hva er rett".

Han fortæller, at han vil fjerne henvisningen til Stanford-fængselseksperimentet i bogens næste oplag.

– Fangevogterne blev instrueret i, hvordan de skulle undertrykke fangerne og skabe ubehagelige situationer. Og så forsvinder en stor del af pointen, og læseren af studiet bliver bedraget, siger Hans Petter Graver til forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Forsker: Vi kan fortsat lære af studiet

Sigrun Marie Moss er forsker ved Psykologisk Institut ved Universitetet i Oslo og har arbejdet meget med politisk ledelse i Afrika i løbet af konfliktsituationer.

Læs mere på Videnskab.dk: Kan Donald Trump genindføre tortur?

Hun kender godt til Stanford-fængselseksperimentet og har læst adskillige artikler om studiet, der har afsløret kritiske informationer.

Hun mener, at Stanford-eksperimentet stadig har værdi, hvis man ser lidt anderledes på det.

– Fangevogterne blev trænet op. Men i mange situationer, hvor vi står over for vold og frihedsberøvelse, er det netop tilfældet. Det er jo ikke sådan, at fangevogtere bare bliver ansat og kastet ud i situationer, uden at de har fået træning i, hvad de skal gøre, hvis folk eksempelvis ikke vil lystre.

Andre artikler på Videnskab.dk

Mini-test: Find ud af, om du er empatisk

Hvad er ondskab?