Vindmøller skaber vrede – hvordan får de medvind?

Hvis bekymrede danskere bliver taget med på råd, vil vindmøller komme op flere steder, mener forsker.

Du har sikkert hørt om nogle af de mange protester mod vindmøller, som skal sættes op rundt omkring i Danmark: De støjer, de skader, de fylder.

Fornemmelsen hos myndigheder og vindmølleindustrien har været, at modstanden opstår udelukkende, fordi stærke modstandere rejser rundt i landet for at forhindre lokale vindmøller i at komme op, eller fordi folk bare aldrig kan lide forandringer i deres eget lille område.

Ingen af de forklaringer ser dog ud til at være dækkende for, hvad der reelt rører sig blandt bekymrede danskere. Det skriver Videnskab.dk.

 

Dårlig kommunikation skaber kritik

I et nyt studie har forskere analyseret vindmølledebatten i 73 danske Facebook-grupper oprettet i forbindelse med vindmølleprojekter, der skulle hjælpe med den vigtige grønne omstilling.

Konklusionen er klar: Danskerne har reelle, konkrete bekymringer over, hvordan det lokale vindmølleprojekt skal være – og de oplever, at de får alt for mange uklare meldinger fra myndighederne, i dette tilfælde kommunerne.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Millioner af landvindmøller i Europa kunne skabe mere strøm, end hele verden bruger

Aktive i Facebook-grupperne føler sig ikke inddraget i planlægningen, eller de får ganske enkelt ingen svar på deres mange spørgsmål.

– Vi kan konstatere, at myndighederne ikke har noget beredskab. De er ekstremt dårlige til at kommunikere og kan slet ikke håndtere kritik på sociale medier. Derfor bliver sådan noget som Facebook til ekkokamre, hvor ingen bliver modsagt. Hvis myndighederne var bedre til at kommunikere og gjorde det allerede, mens et projekt blev planlagt, ville flere vindmøller komme op med færre konflikter. Det kaldes borgerinddragelse. Det kan du ikke lave uden god kommunikation, lyder dommen fra Kristian Borch, freelanceforsker og ekstern lektor ved Aalborg Universitet.

En freelanceforsker løser forskellige opgaver, der kan skaffes fondsmidler til, eller som ellers er for små for universiteterne eller ligger lidt uden for deres fokus.

Kristian Borch står bag det nye studie sammen med Anders K. Munk fra Aalborg Universitet og Vibeke Dahlgaard fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Forsker: "Baghave-teori" er helt forkert

Studiet er det første af sin art – både herhjemme og i udlandet – som går ned i detaljerne og ser på indholdet af folks kritik på Facebook af nye vindmølleprojekter.

I studiet afdækker forskerne gennem analyser af godt 11.000 opslag og tilhørende kommentarer fra over 1000 brugere, at mange debattører på Facebook oplever, at planer for nye vindmøller er blevet lavet uden først at have været gennem en åben debat.

De oplever, at de enten mangler oplysninger, at beslutningerne allerede er truffet, eller at de ikke kan klage over mange af de faktorer, de bekymrer sig om.

Læs mere på Videnskab.dk: Generer vindmøller mennesker og dyr?

Kristian Borch nævner som eksempel, at man ikke kan få medhold i klager over hverken at miste sin udsigt eller over uigennemskuelig sagsbehandling, selvom mange giver udtryk for, at de føler sig unfair behandlet i processen.

Derfor ender folk ifølge Kristian Borch med at klage over noget helt andet, om det så er faren for, at grundvandet bliver forurenet, eller at flagermus og fugle risikerer at miste livet fra vingernes rundture på møllen.

På den måde får myndighederne et skævt billede af danskernes bekymringer, mener han.

– Jeg har været inde at tale ved adskillige workshop for myndigheder og interessenter, hvor det hver gang kommer op, at det handler om, at folk ikke vil have vindmøller op i deres baghave. Men det er en teori, der er helt forkert. Folk bryder sig ikke om den "top-down"-måde, planlægningen foregår på, hvor de ikke kan gennemskue, hvordan beslutningen om at rejse møller i deres lokalområde er kommet i stand. Det er processen, der er noget galt med, ikke vindmøllerne. Det bliver ikke taget alvorligt, hvad folk reelt og helt legitimt brokker sig over. Og så begynder man i stedet at klage over alt muligt andet, end det handler om, fordi det kan man, fortæller Kristian Borch og tilføjer:

– Det burde få alle politikeres alarmklokker til at ringe, for det er jo ikke godt, at folk synes, at noget så vigtigt som den grønne omstilling foregår udemokratisk, mener Kristian Borch.

Andre forskere har pointer, som de mener skal med i betragtning. Man skal blandt andet huske at tage positive og neutrale stemmer med i betragtning, og de findes måske ikke på samme måde på Facebook. Du kan læse forskernes pointer i hele artiklen på Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Tror du, at en vindmølle er bæredygtig?

Frygten for 5G spreder sig på et uvidenskabeligt grundlag

Internettet er grønnere, end du tror