Jette lider af kontaktallergi: Folk spørger om det smitter

Jette Andersen lider af kontaktallergi. En allergi, som er uhelbredelig. Den kan lindres med medicin og salver, men den vil aldrig kunne fjernes helt.

– Når min datter har veninder på besøg, må jeg bede dem om at gå ud af stuen, hvis deres tøj er vasket i skyllemiddel med meget parfume. Jeg får det så dårligt. Jeg får hovedpine, kvalme og kløe over det hele, og jeg kan faktisk slet ikke tåle, at de kommer i nærheden af mig. 

Ordene kommer fra Jette Andersen på 48 år. Hun lider af kontaktallergi, som bl.a. medfører allergi over for flere parfumestoffer. Det startede med nikkelallergi for snart 30 år tilbage, og sidenhen er der kun kommet flere allergier til. I dag er Jette også allergisk for krom, kobolt, formaldehyd, birk, bynke, kurvblomstfamilien og mange flere. Derudover er der opstået flere krydsallergier, som betyder, at Jette ikke kan tåle selv de mest almindelige frugter og grøntsager. 

Læs også: Værre end kontaktallergi - Johanna er allergisk over for sin mand

Svært at arbejde med kontaktallergi

Første gang, Jette opdagede, at der var noget galt, var, da hun som 16-årig var i lære hos en slagter. Her stod hun hver dag med sine hænder og bare arme nede i kødet, og fra den ene dag til den anden fik hun masser af knopper på armene. Det viste sig at være nikkelallergi, og Jette blev nødt til at stoppe med jobbet. Derfor søgte Jette ind på Social- og sundhedsuddannelsen i stedet. 

– Det var nok ikke klogt, men dengang var der altså ikke den gode oplysning, som der er i dag. Så jeg fandt alt for sent ud af, at det var et rigtig skidt fag for mig, for man bruger handsker og vasker hænder hele tiden, så jeg udviklede faktisk kronisk håndeksem gennem det job. Så det stoppede jeg med igen. 

Da Jette stoppede som social- og sundhedsassistent tilbage i år 2000, blev håndeksemen anerkendt som en arbejdsskade, og Jette fik derfor tilbudt førtidspension. Men det valgte hun ikke at tage imod. Hun mente, hun var for ung til en førtidspension, og hun havde stadig masser af kampgejst til at få sig et nyt job. 

Se også: Barndom på landet beskytter mod astma og allergi

Et bad kan tage timer

Jette bærer altid handsker, når hun laver mad, og så er hverdagen generelt blevet langt mere besværlig. Eksempelvis tager det flere timer for Jette at tage et bad, og i hele sommerhalvåret kan hun ikke være udenfor ret længe ad gangen. 

– Min allergi påvirker mig hele tiden og på alle mulige måder. Det er også gået meget ud over mine børn, for når mit eksem har været allerværst, så har de skullet overtage nogle af de daglige gøremål som opvask, madlavning, tøjvask og rengøring. 

Skjuler sine hænder

– Jeg er blevet socialt hæmmet af min allergi rent psykisk. Jeg deltager næsten ikke ved fester og andre sociale arrangementer længere, for jeg oplever blandt andet, at folk kigger ned på mine hænder og spørger, om det er noget, der smitter, og det er selvfølgelig ikke særlig rart. Hvis jeg skal ned og handle og skal have penge retur, så skal jeg jo vise mine hænder, så derfor bruger jeg altid kortet i stedet. 

Jette ønsker mere end noget andet at få sig et job. Det skal være et kontorjob, og af samme grund tog Jette også en hg for nogle år siden. Efterfølgende fik hun sit drømmejob i Frederikssund Kommune, men pga. nedskæringer blev hun afskediget igen. 

– Jeg har så meget kampgejst, og jeg har så meget at give af, så jeg vil så gerne have et job. På den måde har sygdommen også ændret mig. Jeg har altid været meget stille og rolig, men nu er jeg blevet stædigere. Det er jeg blevet nødt til, for jeg kæmper en daglig kamp. Samtidig er jeg også blevet bevidst om, at det måske ikke er realistisk, at jeg kommer til at kunne arbejde igen. 

Læs også: Hund i barndomshjemmet beskytter mod allergi og overvægt

Hårdt at gå hjemme 

Jettes allergi er uhelbredelig. Den kan lindres med medicin og salver, men den vil aldrig kunne fjernes helt, og hun skal derfor for altid leve med de eksemknuder, ar og generelle besværligheder, som følger med. 

– Jeg er ikke flov, men jeg føler mig bare meget alene med det. Jeg kigger meget på andre mennesker og på, hvordan de ser ud, og jeg kan jo godt se, at jeg skiller mig ud. 

– Jeg synes, det hårdeste er at gå hjemme. Min livskvalitet er røget helt i bund, og jeg har mistet meget af mig selv. Til tider er jeg røget ned i et sort hul, og jeg har tænkt, hvorfor det lige skulle ramme mig. Jeg ved godt, at der er mange mennesker, der har det meget værre end mig, men derfor har jeg det svært med min sygdom alligevel.