Bliv slank med 5:2 kuren

Spis hvad du vil i 5 dage, fast let i 2 dage, spis derefter igen normalt i 5 dage. Sådan er den nye, revolutionerende 5:2 kur skruet sammen. 5:2 kuren er nem, enkel og effektiv og sikrer dig varigt vægttab og ikke mindst beskyttelse mod flere alvorlige livsstilssygdomme.

5:2 kuren har på rekordtid opnået kæmpesucces over hele Europa. Den går kort fortalt ud på, at du fem dage om ugen spiser, som du har lyst, mens du i to dage faster og kun må indtage 500 kalorier i døgnet. Denne lette faste resulterer for de fleste i et hurtigt vægtab på cirka et halvt kilo fedt om ugen.

Faste beskytter mod livsstilssygdomme

Desuden beskytter den lette faste mod de værste livsstilssygdomme som stress, forhøjet blodtryk og kolesterol samt type 2 diabetes. Din krop er nemlig slet ikke bygget til at indtage og fordøje mad hele tiden. Den har brug for tid, hvor den kan koncentrere sig om for eksempel at reparere det, der ikke fungerer, nedbryde og genbruge gamle celler og i det hele taget restituere sig og her kommer 5:2 kuren ind i billedet.

LÆS OGSÅ: Motion modvirker stress

Slankebog om 5:2 Kuren

I bogen "5:2 Kuren - Tab dig, bliv sundere og lev længere" får du bl.a.:

  • Praktiske tips.
  • 40 forslag til måltider på 500 og 600 kalorier.
  • En kalorietæller.
  • Beretninger fra folk, der lever efter 5:2 princippet.

Af Michael Mosley og Mimi Spencer, Politikens Forlag, 250 sider.
Bogen kan købes HER

5:2 kuren en populær slankebog

Manden bag denne effektive slankekur er den engelske læge og videnskabsjournalist, Michael Mosley. Han har udviklet 5:2 kuren på baggrund af en tv-dokumentar om emnet, hvor han brugte sig selv som forsøgskanin og testede forskellige former for faste. Michael Mosley lever i dag selv efter principperne i kuren. Og han har skrevet sine forbløffende og revolutionerende resultater ned i bogen "5:2 kuren - Tab dig, bliv sundere og lev længere", der netop er udkommet på dansk.

Bogen ligger nummer 2 på bestsellerlisten i England, og grunden til den massive succes er, at denne effektive slankekur er så let at følge. Og så selvfølgelig at den virker. Du må stadig spise alle dine livretter og skal ikke lide afsavn i månedsvis, som når du følger andre, mere traditionelle slankekure. Langt de fleste dage kan du spise, som du plejer, og selv på de to "fastedage" må du spise lidt. Mere nøjagtigt maksimum 500 kalorier per dag, hvis du er kvinde, 600 kalorier hvis du er mand. Alle kan være med, og der er faktisk ingen undskyldning for ikke at prøve. Hvem ved - måske er netop dette kuren, du har ventet på. Du har alt at vinde - eller rettere at tabe.

LÆS OGSÅ: Pia tabte sig 34 kilo med Dukan kuren

Kom godt i gang med kuren og din nye livsstil

Her på siderne får du hjælp til at komme godt i gang med din nye livsstil. Så hvorfor ikke begynde med din første fastedag i morgen. Spis det, du må ifølge dag 1 i menuen for enten mænd eller kvinder. Så er du allerede i gang med at sikre dig selv et både længere og lettere liv.

Kom godt i gang med fastedagene

Vil du i gang med kuren nu? Her har vi samlet 5 tips, der gør det nemmere at komme i gennem fastedagene.

>> 5 tips til 5:2 kurens fastedage

Bliv klog på fastediæter

Såkaldt intermitterende faste - eller faste med mellemrum - er den nye måde at blive sund og slank på. Når man ikke spiser, begynder kroppen automatisk at bruge af kulhydrat-depoterne. Når de er tomme, begynder den at tære på fedtet for på den måde at skåne musklerne fra at blive nedbrudt. Derfor betyder faste blandt andet, at man primært taber fedt frem for muskelmasse.

>> Læs om teorien bag 5:2 kuren og andre fastekure her

Madplan til kvinder på 5:2 kuren

På kurens fastdage må kvinder indtage maksimum 500 kalorier per dag.

Mangler du lidt inspiration til slankemaden på fastedagene, giver vi dig her en menu med opskrifter til 2 fastdage

>> Madplan og opskrifter til kvinder på 5:2 kuren

Madplan til mænd på 5:2 kuren

På kurens fastdage må mænd indtage maksimum 600 kalorier per dag.

Ude og Hjemme har sammensat en madplan med opskrifter for 2 fastedage, der er nem at gå til.

>> Madplan og opskrifter til mænd på 5:2 kuren

Vælg den slankekur, der passer bedst til dig

Det er ikke altid nemt at begå sig i den voldsomme jungle af slankekure, der lover et varigt og hurtigt vægttab. Vi er alle forskellige, og derfor er det ikke altid, at den samme slankekur passer til os.

For at hjælpe dig med at finde din ideelle slankekur, har vi samlet en oversigt over 10 af tidens mest populære slankekure, der lover et varigt og hurtigt vægttab

>> Få gode råd om 10 populære slankekure her

 

Bliv slank med slankeguides fra Ude og Hjemmes webshop