Cykling

Find din yndlingsmotion med Line Laursen

Foto: Gregers Overvad

Hvad: Cykling kræver vist ikke den lange beskrivelse, men det kan være mange ting - en tur på konecyklen eller citybiken, spinning, cykling på raceren i klub eller motionscyklen i fitnesscenter eller hjemme i stuen.

Hvem: Alle uanset køn, alder og form kan cykle. Cykling kan være skånsomt for kroppen, så selv med en skade eller skavank kan du mange gange cykle, blot du tager hensyn til, hvad din krop og fysioterapeut fortæller dig.

Hvor: Ude, inde, land, by, skov, strand, bjerge, dale ...

Hvorfor: Cykling er en af de mere skånsomme motionsformer og enormt fleksibel. Du kan gøre det alene eller tage familien med. I kan gøre det som ren motion, eller I kan pakke en picnickurv og kombinere ydelse og nydelse. Du kan gøre det, når du vil og hvor du vil. Du bestemmer selv, hvor langt og hvor hurtigt.

Hvor ofte: Så ofte du har tid, lyst og mulighed. Brug gerne cyklen som transportmiddel til og fra arbejde, og når du skal ud at handle.

Bonus: Du kan træne kondition, styrke kroppens muskler og træne udholdenhed. Du kan også forbrænde mange kalorier afhængigt af din vægt, tempo og terræn. Cykler du i rask tempo og lidt op ad bakke, kan du forbrænde 4-500 kcal på en lille time.

Pris: Har du en cykel og en cykelhjelm i forvejen, er det ganske gratis, medmindre du vil cykle i en klub.

Vurdering: 4 ud af 5. Det er en fleksibel motionsform på mange områder, for alle kan cykle.

Info: Dansk Cyklist Forbund - dcf.dk

Læs også: Bikiniklar-øvelse 1-11