Dennis Knudsens make-over: smuk efter sygdom

Efter længere tids alvorlig sygdom er 71-årige Merethe blevet rask igen, og hun og hendes mand kan begynde at se fremad. Nu skal livet nydes fuldt ud, og Merethe har derfor taget mod til sig og meldt sig til en make-over.

Merethe har flere gange villet skrive til Ude og Hjemme i håb om at få en makeover, men hun har ikke haft modet før. Nu skal det imidlertid være, og hun springer straks til, da hun får chancen.

Dennis får frie hænder til både at farve og klippe Merethes lange hår, og han er ikke i tvivl om, at det skal være en del kortere.

– Du har et meget fint hår, og en feminin page vil klæde dig, siger han.

Læs også: Forbudt kærlighed: 31-årige Thea er forlovet med venindens 17-årige søn

Frisør Mikki klipper Merethe i en feminin pagefrisure med sideskilning, og sådan kom Merethe til at se ud, efter klip og make up af Dennis.

Han er lidt i tvivl om, hvorvidt håret skal farves, for han kan godt lide den grå farve, der har masser af naturligt spil.

– Det er især flot med din lyse tot foran, så den skal vi ikke røre ved. Men vi farver resten i en blid og naturlig brun for at give looket lidt mere varme, siger Dennis.

Merethe er glad for resultatet.

Læs også: Se de danske mirakeltvillinger. Vandet gik i uge 17

- Det er en flot farve, og den virker meget naturlig, siger Merethe. Hendes hår er sat med Saltvands Spray, hårpudder samt hårlakken Hair Spray Flexible Hold and Natural Shine.

   

Merethe og hendes mand Ole nyder at rejse og har netop været i Norge og planlægger et flodkrydstogt til Donau og Rhinen til sommer. Det bliver en hel ny rask og smuk Merethe, Ole skal rejse med.

 

Få tips og fif af Dennis Knudsen hver uge i Ude og Hjemme.