5 tips til at holde nytårsforsættet

Det er let nok at sætte sig alle mulige mål uden at gøre noget ved dem, men i år skal det være slut. Find alvoren frem og høst motivationen så snart du mærker den – det er jo spild af tid, at bruge energi på det samme nytårsforsæt år efter år!

Motivation til vægttab

Det kan være sin sag at finde motivationen til at tabe sig, når vægten stiger og hverdagen sluger din tid. Måske har du mest lyst til bare at falde tilbage i de gamle vaner, trække på skuldrene og tænke "Nå, det blev heller ikke denne gang".

Men hvis du føler dig motiveret for at begynde et vægttab, så skal du ikke udsætte det - følg motivationen når den er der!

SE HER: Få hjælp til dit vægttab med Slankeklubben og vind en rejse til Thailand!

Vent ikke med at påbegynde dit vægttab

Der er en tendens til, at man tænker: "O.k. så er det på mandag, at jeg starter." Måske er der en fest, en højtid eller noget andet i vente, som du lige vil have med, inden du starter dit vægttab.

Men sådan vil det jo være resten af dit liv, så du kan lige så godt begynde med det samme. Udnyt derfor motivationen, når du mærker den, og gå straks i gang med at ændre kost- og motionsvaner.

Lav om på dine vaner for vedvarende vægttab

SlankeDoktor.dk's diætist Anna Munkesø fortæller: "Der kommer i denne periode en masse forskellige lynkure. Men når du skal tabe dig og gøre det på en fornuftig måde, hvor du opnår et vedvarende vægttab, så handler det om, at du kommer i gang med at ændre dine vaner og rutiner med maden. Det tager tid, men det er ingen sultekur, men derimod en kostomlægning, som du vil kunne mærke giver dig energi og overskud."

VIND en rejse med Slankeklubben - en god gulerod!
5 gode råd til at holde nytårsforsættet om vægttab

1. Brug din sunde fornuft!

Når du er i byen, på ferie, er ude at spise m.m., så overvej hvad du kan gøre anderledes. Hvor plejer du at falde i, og hvor ligger dine største laster, som kan påvirke din vægt? Find alternative løsninger til at udgå dem. Der findes heldigvis flere mad-alternativer med et lavere fedtindhold, og motion er altid en god ven i nøden.

2. Udnyt at alle årstider lokker med udendørsaktiviteter!

Kom op af sofaen og ud. Motion forbrænder ikke kun kalorier, det gør dig også glad og giver mere energi, så du beholder din overskudsfølelse også i den mørke årstid.

SE HER: Undskyldninger der er legitime og dem, du skal have bugt med - se hvordan du skal tænke her!

3. Bevar glæden!

Skriv ned, hvorfor du vil tabe dig, og tag det frem, når du føler motivationen falder. Gør de ting, som gør dig glad, men tag det fedende ud af sammenhængen. Film i biografen kan sagtens ses uden cola og popcorn og en cafétur kan godt nydes uden kage.

4. Ryd op i køkkenskabene!

Giv køkkenskabe og køleskabet et kritisk eftersyn. Smid alt det usunde og fedende mad ud - der er ingen grund til at få skyldfølelse over, at du har købt det, bare smid det ud.

5. Hold ud!

Når du er i gang med at tabe dig, vil du sikkert opleve et tidspunkt, hvor kroppen begynder at stritte lidt imod. Det sker gerne første gang, når du har tabt 5-10 kilo lidt afhængig af, hvor meget du skal tabe dig.

Det skyldes, at kroppen vil forsøge at "reparere" dig. Den gør det ved at give dig ekstra sult og ekstra lyst til de søde og fedende ting, da den ved, at det giver vægtøgning.

Kroppen ønsker at komme tilbage til sit udgangspunkt, og det er lige præcis på dette tidspunkt, du skal være standhaftig og kæmpe dig igennem. Det kan tage en uge eller lidt mere, så bliver det igen lettere at stå imod.

Kroppen vil forsøge igen efter yderligere nogle måneder. I de perioder skal du altså virkelig stå fast. Men husk: Det er det hele værd!

SE HER: Alis tabte sig 38 kilo med Slankedoktor.dk - se hendes fire nemme slankeopskrifter her...