Fredag d. 24. maj 2013 - af Lisa Bolting, SlankeDoktor.dk Foto: All Over
5 tips til sund morgenmad
En lille morgenmadskrig er brudt ud blandt McDonald's og 7-Eleven om at sikre sig flest mulige kunder ved at tilbyde forskellige typer af sund morgenmad. Men pas på – hvis du ønsker en god start på dagen!

Langt det meste af den morgenmad, som McDonald's og 7-Eleven har på menuen kan ikke erstatte den morgenmad, som du på under fem minutter selv kan sikre, giver dig en god og sund start på din dag.
Sund morgenmad er rigtig vigtigt for din start på dagen, da din krop og din hjerne skal have noget at arbejde med. Hvis du får startet dagen dårligt med ingen eller den forkerte morgenmad, så er der en risiko for at dagen udvikler sig forkert. Og du kommer lettere til at vælge de forkerte ting.
Rigtig mange fortæller, at det er den manglende tid, der gør, at det er svært at få sund morgenmad. Men hvis du i stedet er en af dem, der køber noget på din vej, så tænk over de minutter, du bruger på at handle, hvor let du selv kunne have fundet sund morgenmad frem derhjemme.
LÆS OGSÅ: 7 gevinster ved at spise morgenmad
Populære artikler fra Slankeklubben
![]() |
Meld dig ind i Slankeklubben og få ISIS startpakke. Tilmeld dig nu >> |
![]() |
Træningsøvelser for hele kroppen, så du kan træne hjemme i stuen. Hent øvelserne her >> |
![]() |
7 tips til at undgå sukkertrang i hverdagen. Se, hvordan du styrer udenom sukkeret her >> |
5 tips til en hurtig og sund morgenmad
Kom godt fra start med en sund morgenmad på en hurtig måde. Disse fem råd til sund morgenmad vil til enhver tid slå de tilbud, du finder på din vej:
1. Hvis du absolut ikke er et morgenmenneske, så gør din morgenmad klar om aftenen. Stil fx havregryn i en skål, som du har pyntet med mandler og rosiner, eller hvad du plejer at spise. Sæt film over og læg skeen klar. Så mangler det kun mælk - og det tager kun fem minutter at spise det.
2. Hvis du holder af varm morgenmad så bland havregryn og hvad du plejer at bruge til din grød i en lille skål med vand så den er klar til 90 sekunder i mikroovnen.
3. Klap en grovbolle eller en skive rugbrød sammen med skinke og ost, og du kan spise den på din vej.
5. Noget af det hurtigste du kan spise, er en mager yoghurt med mysli. Lad igen ske og skål stå fremme, så du næsten kan gøre det klar og spise det på vej ud af døren.
5. En banan og en skive rugbrød, kan du altid have i din taske som reserve, hvis noget går galt. Sund morgenmad og en rigtig fin start på din dag.
LÆS OGSÅ: Derfor skal du spise æg til morgenmaden
Vil du have hjælp til dit vægttab, så meld dig ind i Ude og Hjemme Slankeklubben.
Slankekur med kager?
Skal du passe lidt på vægten, så undgå at det bliver for surt. Prøv en af de 10 opskrifter på lækre og sunde kager og desserter fra Slankeklubben i galleriet nedenfor.