Tips til dit vægttab

Slankeklubben giver dig gode råd til, hvordan du taber dig.

Foto: Colourbox

1. Hold øje med regnskabet
Hvis du falder i den ene dag, så sørg for at skære ned på kalorierne den næste, så regnskabet går op i sidste ende.

2. Anerkend fristelserne
Accepterer følelsen af at være fristet til at spise usundt. Det kan være med til at bryde tidligere mønstre. Du vil selvfølgelig stadig kunne føle dig fristet til at overspise i visse situationer, men det ikke at frygte fristelsen vil give dig styrke.

Læs også: Tænk dig slank

3. Elsk din krop
Den bliver hverken slankere eller smukkere ved, at du kigger skævt til den og skjuler den. Den skal i stedet plejes med motion og sund kost.

4. Fejr dit liv
Når du taber dig og ikke længere er overvægtig, så giver du dig selv en gave. Hvorfor ikke fejre, at du er i gang med at forbedre dit helbred og forlænge dit liv? Inviter dem, du holder af, på en sund middag og sæt dem ind i din nye livsstil.

Læs også: Vivi tabte 28 kilo

5. Find ud af, hvad der virker for dig
Det er der kun én, der ved, og det er dig. Find ud af, om du vil involvere andre i dit vægttab. Find ud af, hvordan motionen passer ind i din hverdag. Og så videre. Hvis dit vægttab skal være varigt, skal det styres af dig, og så er det vigtigt at vide, hvad virker.