Julie Berthelsen: Jeg vejer over 80 – og ser godt ud!

Sangerinden Julie Berthelsen mener, at kvinder er alt for gode til at kritisere deres egen krop. Det har hun også selv været – men nu er det slut!

Julie Berthelsen tog 25 kilo på under sin første graviditet og indledte bagefter en benhård kamp for at vende tilbage til førvægten på 68 kilo.

Det lykkedes, men Julie var alligevel ikke helt tilfreds med sin krop bagefter.

I køkkenet med Julie Berthelsen: Skinke- og grøntsagsmuffins

Under anden graviditet steg vægten igen 25 kilo, men hendes indstilling til sin krop bagefter så helt anderledes ud end første gang.

Du er smuk, som du er

Julie var nemlig kørt sur i jagten på den perfekte krop. Og hun opfordrer andre til også at være mere tilfredse med, hvordan de nu engang ser ud.

- For mig er den naturlige vægt nu engang 75-80 kilo, og jeg synes altså, jeg ser godt ud – også når jeg vejer 80 eller mere, som jeg gør lige nu, siger Julie Berthelsen til magasinet Q.

Vil stoppe de negative tanker

Hun vil såmænd gerne tabe sig lidt mere, men det må ikke blive et altopædende fokus for hende:

- Jeg prøver i det hele taget at sætte fokus på den der kølle, vi hele tiden slår os selv i hovedet med. Det skal simpelthen være slut. Den sniger sig selvfølgelig ind - også hos mig - men jeg kan mærke, at denne gang er jeg virkelig stålsat på at få den væk. Jeg kunne stadig godt tænke mig at tabe 15 kilo, og maveskindet hænger også, så selvfølgelig kommer de negative tanker også til mig, men jeg er blevet bedre til at stoppe dem, kigge på mig selv og i stedet se alt det, jeg er glad for, siger Julie Berthelsen.

Silas Holst i tocifret vægttab: Sådan gjorde jeg

Husk at nyde livet

Sangerinden skrev sidste år bogen ’Sund balance’, der handler om at leve sundt, samtidig med at man nyder livet og sig selv.

Og så arbejder hun lige nu på et foredrag om samme emne med arbejdstitlen 'Size Happy'.

Julie Berthelsen deltager i øvrigt i den kommende sæson af ’Vild med dans’. Læs mere her >>