Julie nægter at lade sig styre at tallet på vægten

Julie Berthelsen skal smide 20 kilo for at komme ned på sin før-graviditetsvægt. Nu har hun besluttet sig for, at tallet på badevægten ikke skal styre hendes liv. Hun ved, hvordan hun ønsker, sin krop skal se ud. Denne gang vil hun give sig selv lov til at mærke efter, mens hun arbejder sig hen mod size happy/str. glad.

Julie Berthelsen har en del erfaring med at tabe sig. Under sin første graviditet tog hun 25 kilo på og formåede at smide dem alle igen. Det kom der en bog ud af: ”Sund balance”.

LÆS OGSÅ: Julie Berthelsen skal være mor igen og har udgivet bogen ”Sund balance”

Vil tabe sig 20 kilo

Hun lovede sig selv, at hun ikke ville tage lige så meget på, anden gang hun var gravid. Men det holdt ikke helt stik.

- Jeg vil skyde på, at min vægt er lige omkring den 95 kg. AV!, skriver hun på sin blog og tilføjer:

- P.s. husk, jeg er 173 cm høj og stærkt bygget…HAHAHA.

Hun ønsker at tabe sig omkring 20 kilo, så hun kommer ned på sin før-graviditetsvægt og igen får en krop, som hun selv er tilfreds med.

– NU skal det jo være for mit vedkommende – men jeg håber lidt jeg kan få flere af jer med, og måske lave en lille motivations gruppe på facebook, skriver hun.

Du kan følge Julie Berthelsen på facebook HER

Vil ikke veje sig

Hun har gjort sig mange tanker om projektet. Det skal ikke kun være en slankekur. Det skal være projekt “lær din krop at kende på ny Julie”.

Derfor har hun valgt, at hun slet ikke vil veje sig.

- Jeg må simpelthen ikke veje mig i hele 2016, skriver hun på sin blog og uddyber:

- Hvorfor er det så stort for mig? Det burde da være en vigtig del af et vægttab, ikk? Og et pejlingspunkt hele vejen? Og en resultatorientering til forløbet?

- Men ikke hvis man ved fra sidste gang, at lige netop vægten fuckede det helt op for mig. Jeg blev skør af den. Det værste var, når jeg egentlig følte mig top tunet, top lækker, godt på vej, havde gjort en kæmpe indsats en uge, og så den skide vægt eksempelvis fortalte mig, at jeg “ikke var kommet nogen vegne overhovedet (-agtigt)”. Jeg gik helt ned med flaget. Og det var fra at have følt mig dejlig. Øv, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Josephine mistede alle sine kære. Nu har hun fundet lykken igen

Vægttab med følelse

- Derfor skal det ikke være vægten denne gang. Men følelsen, fortæller Julie.

- Jeg skal smide cirka 20 kg. for at komme retur til min normalvægt. Og jeg ved cirka, hvordan jeg ser ud, når jeg ser rigtig godt ud i mine egne øjne. Denne gang vil jeg også have lov til at prøve at FØLE det, skriver hun.

Hun begyndte så småt efter nytår med nedtrapning efter den fede julemåned.

- Det går forrygende, fordi jeg er så motiveret (og glad for at være igang), men også fordi jeg faktisk synes, det er rart at føle mig lettere og knap så oppustet. Jeg kan allerede MÆRKE en forskel! Om vægten så evt. sagde noget andet, kan jeg heldigvis være ligeglad med. Jeg føler det så rart, skriver hun.

- Ved ikke at lade eksempelvis vægten have magten, arbejder jeg mig hen imod Size Happy/Str. Glad. Dér hvor JEG er glad og tilfreds. Ikke vægten, ikke målene, ikke andre, ingenting andet end MIG, pointerer hun.

  

Vil måle sig

Selv om Julie ikke vil styres af tallet på vægten, har hun bestemt sig for, at tal ikke er helt bandlyst. Hun vil måle sig, men med måde.

- Så vil jeg hellere ty til et målebånd, men kun lige her i starten, halvvejs og til slut, for den kan godt gå hen at få samme negative effekt, hvis det er hver uge, jeg skal måle mig, skriver hun på sin blog.

LÆS OGSÅ: Silas' vilde kur

Julie Berthelsen er pt. på barsel indtil marts/april, hvor hun skal på en lille foredrags-turné.

Julie har siden sommeren 2008 dannet par med den grønlandske håndboldspiller Minik Dahl Høeg. Sammen her de to børn, sønnen Casper og datteren Sia.

Du kan købe Jule Berthelsens bog ”Sund Balance” HER – og du får 10% rabat