Mandag d. 4. november 2013 - af Redaktionen, Slankedoktor.dk | Foto: All Over Press
Lad ikke årstiden bremse din cykel
Du må ikke stoppe med at cykle og bevæge dig, selvom efterårsvejret bider fra sig. Her får du nogle råd til at holde fast i motionen i den mørke tid.

Oktober har allerede givet os en lille smagsprøve på, hvordan kedelige og regnfulde efterårsdage kan se ud. De fleste gider ikke cykle, når det er koldt og regner - men der er altså ingen grund til at lade vejret stoppe dig!
LÆS OGSÅ: Vil du prøve en effektiv slankekur? Her er en guide til 9 af tidens mest populære slankekure
- Hvis du er en af dem, der henover sommeren endelig er kommet ind i en god cykelrytme, så hold fast i den og glæd dig over den daglige motion og den friske luft. For som vi har lært fra barnsben, så findes der ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning, siger Jimmi Korsholm, Cand.scient i idræt.
LÆS OGSÅ: Sådan får du styr på sukkertrangen
Populære artikler fra Slankeklubben
![]() |
Træningsøvelser for hele kroppen, så du kan træne hjemme i stuen. Hent øvelserne her >> |
![]() |
7 tips til at undgå sukkertrang i hverdagen. Se, hvordan du styrer udenom sukkeret her >> |
![]() |
5 tips til en sund morgenmad, som giver energi resten af dagen. Se dem her >> |
Har du overvejet at cykle, selvom årstiden skifter?
Mange mener, at efteråret er årets smukkeste tid. Naturen skifter fra grønlige nuancer til et væld af varme, røde, gule, brune og orange farver, som bliver forstærket, lige så snart solen titter frem. Denne smukke natur vil du opleve, hvis du cykler efteråret i møde.
- Vi kan heller ikke komme uden om, at man forbrænder en del kalorier og styrker sine benmuskler ved at cykle. Oven i det sparer man også en masse penge på transport og er med til at mindske forurening, siger Jimmi Korsholm.
LÆS OGSÅ: Du kan roligt spise æg
Vær forberedt på regnfulde dage med idrætsekspertens fire råd:
1. Tjek vejrudsigten! Regel nummer 1 når man cykler. Hav for vane altid at tjekke vejrudsigten inden du kører hjemmefra, så du med nogenlunde sikkerhed kan trække i det rigtige overtøj.
2. Husk regnslaget i tasken. Vejrguderne kan ofte skifte mening, så sørg altid for at have et regnslag med i tasken - det er nemt lige at trække ud over sin almindelige jakke, hvis regntøjet ligger hjemme på hylden.
3. Investér i et par ekstra gummistøvler, der kan stå på din arbejdsplads. Man kan sagtens få brugbare gummistøvler til billige penge. Investér i et par ekstra og du slipper for kolde våde sokker og ødelagte sko.
4. Husk betræk til sadlen. En våd plet bagi er aldrig særlig flatterende eller behagelig. Det kræver ikke andet end en plasticpose i tasken for at forhindre en våd bagdel, når det har regnet.
Vil du have hjælp til dit vægttab, så meld dig ind i Ude og Hjemme Slankeklubben.
Sunde kager du gerne må spise
Skal du passe lidt på vægten, så undgå at det bliver for surt. Prøv en af de 10 opskrifter på lækre og sunde kager og desserter fra Slankeklubben i galleriet nedenfor.