Måske var det dumt

Marianne fortryder nogle gange, at hun fik en fedmeoperation. Det er, når maven skriger af sult, men den del af maven er bypasset, så den får aldrig mad.

Foto: Gregers Kirdorf

Skal man lade sig operere for sin fedme eller ej? 34-årige Marianne Jensen fra Horsens var meget i tvivl. Hun skrev afskedsbreve til sin nærmeste familie, inden hun tog turen til sygehuset i Århus og lagde sig under kniven. Det er nu en måned siden. Og nogle gange tvivler hun stadig på, om det var den rigtige beslutning.

- Somme tider tænker jeg, at det var dumt at blive opereret. Det er, når jeg har det skidt eller er sulten og ikke kan spise. Men for det meste er jeg glad for min beslutning, siger Marianne.

Hendes mål er at tabe sig 60-65 kilo, og hun er allerede godt på vej. Foreløbig har hun smidt 24,5 kilo. De første kilo tabte hun op til operationen. Siden operationen for en måned siden har hun smidt 11 kilo, og det er endda med en uge, hvor hun slet ikke tabte sig. Men måneden har været en kamp for hende.

- Jeg har været en del svimmel. Jeg har lige været til kontrol på hospitalet, og lægen sagde, at det er noget med salt-balancen, fortæller hun. Det værste er, at hun føler sult hele tiden.

- Den del af maven, som er bypasset, plejer at være følelsesløs, men det er min ikke. Men der kommer jo ikke noget mad ned i den del af maven, så jeg mærker sulten hele tiden, siger hun.

Læs også: Marianne: Jeg er lettet

Sulten hele tiden
Heldigvis mener lægen, at det kun er en overgangsperiode, til kroppen har vænnet sig til den nye tilstand. Marianne er også så småt begyndt at motionere.

- Jeg har nogle forskellige ruter på syv-otte km, som jeg går, men jeg må indrømme, at det er lidt kedeligt, så jeg vil i gang med at svømme og cykle igen. Lige nu er cyklen punkteret på begge dæk. Det fandt jeg ud af, da jeg skulle til Bon Jovi her i Horsens, så jeg gik derind i stedet for. Det blev lige syv km, siger hun stolt.

Svømningen bliver ikke til noget for tiden, fordi en del af operationsarret endnu ikke er helet.

- Arret gør ondt. Der er noget dødt væv, så det vil ikke hele rigtigt op, forklarer Marianne. Til gengæld glæder hun sig over, at hun nu må begynde at spise almindelig mad, selv om det stadig bliver i meget mindre portioner.