Marianne har tabt 33 kilo efter fedmeoperation

Marianne trænger til nyt tøj efter sit flotte vægttab.

Foto: Gregers Kirdorf

3. måneder efter fedmeoperation

Hej igen…
Det er laaaang tid siden sidst. Det går godt med vægttabet, jeg har tabt 33 kilo nu

Jeg synes, det er meget hårdt, det må jeg indrømme, men maden går nemmere og nemmere som dagene går.
Desværre begynder jeg at tabe håret, så jeg må i gang med at få lidt flere proteiner og vitaminer i min krop. Har for første gang fået b.vitamin indsprøjtninger. Det gik fint. Gad vide om den kloge Dennis Knudsen kan hjælpe mig?

Jeg fik jo bl.a. operationen for at slippe af med min sygdom i hovedet. MEN ak min hovedpine er desværre blevet meget værre. Jeg er blevet sygemeldt… og at være sygemeldt betyder også, at man med et er mistænkt for at ville snyde systemet… det er jeg ikke ude på… jeg vil hellere arbejde på fuldt tid end at have hovedpine… hmmm man bliver lidt knotten af det…


Marianne får hjælp af Ude og Hjemmes slankkelub: Det kan du også få!

Jeg er normalt et positivt menneske, men at få at vide at man ikke kan få et flexjob, fordi de ikke kender min sygdom, fordi der ikke er en diagnose… Jeg vil bare gerne i gang igen… men jeg holder jo ikke til et 37 timers job.. det betyder jo bare super mange sygedage, og det vil jeg ikke byde en arbejdsplads… Jeg ved, jeg er en superdygtig pædagog, og hvor er det træls ikke at kunne vise verden det…


Før operationen

Min dejlige mand har brugt sin ferie på at lave nye værelser til pigerne… og et soveværelse til os. Vi blev jo gift i april og fik lidt penge der… de er gået til nye senge til hele banden… og vi ligger godt må man sige… indretningen har jeg stået for… utroligt hvad man kan for få midler og en go idé…

Jeg trænger til nyt tøj… det bliver sgu for stort det jeg har… men ak… ingen penge har jeg nok af og nyt tøj det har vi haft…
Vores store pige Isabella fylder 8 år om 14 dage, og det er vigtigere at hun får en go dag end at mine bukser falder ned…

Det går jo stærkt med at tabe mig og min hud følger desværre ikke helt med… så hvis nogen mangler rullegardiner så kan i bare hente her ha ha

Familien og jeg har været i Lalandia og vi fik badet en masse og fejret Farfar som blev 70 år.
Det var stadig pinligt, at bade men kan folk ikke lide mine rullegardiner, så kan de jo kigge væk… for jeg skulle hygge mig med mine dejlige piger… og det har vi gjort… selv om jeg ikke måtte få sygedagpenge i den uge.. så meget for at være ærlig… så i denne tid suger vi på lappen… kærlighed og kildevand

I den nærmeste tid skal jeg til udredning ved neurologerne i Århus, så må vi se om mine symptomer kan blive til en diagnose, så jeg kan få et flexjob…

Kan i alle have det godt

<3 mvh. Marianne