Minus 10 kg på 10 uger med L7 Kuren: Kiloene forsvandt af sig selv

Maiken har testet L7 Kuren. På blot 10 uger har hun tabt sig 10 kg. L7 Kuren kombinerer du to populære slankemetoder - Lavkarbo og faste. Se hver hvordan hun gjorde.

Vendepunktet blev, da badevægten nåede op på 111 kilo. Da indså Maiken selv, at nu måtte hun gøre noget, hvis ikke vægten skulle stige yderligere. Familien var for længst holdt op med at kommentere hendes vægt, for den dengang 18-årige pige blev både vred og ked af det, når talen faldt på det ømme emne.

Men lige den dag, da hun forskrækket stirrede ned på det høje tal, måtte hun erkende, at familien jo havde haft ret. Maiken var simpelthen blevet alt for stor.

– Det underlige er, at jeg aldrig har følt mig som en, der bare er alt for tyk. Sådan husker jeg slet ikke mig selv. Men billederne fra dengang afslører jo noget andet. Det kan jeg godt se i dag, konstaterer Maiken Hansen, 27.

LÆS OGSÅ: Sonja tabte 20 kg med L7 Kuren: Kiloene forsvandt på rekordtid

L7 kuren

Dengang begyndte hun at dyrke en masse motion i et fitnesscenter og meldte sig til et håndboldhold, og det gjorde, at de overflødige kilo raslede af hende. På blot tre måneder gik badevægten fra 111 til 101. Derefter smed hun kiloene i et roligere tempo, så hun i flere år har vejet mellem 85 og 88 kilo.

Hun har levet med det, men indrømmer, at den badevægt altid har været lidt af et irritationsmoment. For uanset hvilke slankekure, hun er hoppet på, er det bare aldrig lykkedes at fuldføre dem.

– Kurene har været for svære at holde i længden, fordi jeg har skullet lave om på for mange ting. Så jeg har droppet dem igen. Og været endnu mere træt af det, når jeg så har været ude for at købe tøj og har været nødt til at købe de store størrelser, fortæller Maiken.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kampen udeblev

Så motivationen lå og ulmede hos hende, og den blev for alvor vækket, da Maiken for nylig så, at Ude og Hjemme søgte testkvinder til succesen L7 Kuren. Hun meldte sig, blev valgt ud og gik så ellers i gang.

– Jeg følte, at det her kunne bevare min motivation, for nu var der ligesom nogen, der forventede, at jeg tabte mig, og fulgte mig i min kamp, griner hun.

For kampen udeblev. Selvfølgelig har hun været udfordret – nogle dage mere end andre. Men den 10 ugers testperiode har været forbavsende nem at komme igennem, synes hun.

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen makeover: Fin fylde

– Kiloene forsvandt nærmest af sig selv. Det gik rigtig stærkt i begyndelsen, og jeg kunne selv se det i ansigtet efter en måned. Det var jo kun med til at gøre mig endnu mere motiveret, siger Maiken.

Og modsat de andre kure har det været nemmere for hende med L7 Kuren, fordi maden ikke er specielt anderledes i forhold til det, familien, der tæller Maikens mand, Mark, og deres lille søn, Frederik på 1 år, er vant til at spise.

Pastaen, risene eller kartoflerne på middagsbordet har Maiken ladet stå, og i stedet har hun fyldt sin tallerken med grønsager og kød.

Familien førte i forvejen en ugentlig madplan og køber alt ind i weekenden, og det har haft den sidegevinst, at Maiken er sluppet for at handle efter arbejde på en tom og sliksulten mave.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sukkertrang tæmmet

Madpakkerne har hun også forberedt hver søndag. Forskellige kålretter, puttet i fem bøtter til hele ugen, har udgjort den daglige madpakke, der så er blevet varmet op på plejecentret, hvor hun arbejder som social- og sundhedsassistent.

– Jeg har haft et stabilt blodsukker i løbet af dagen, så jeg har ikke gået rundt og følt mig sulten. Det sværeste har været at vænne mig af med at snacke om aftenen, indrømmer Maiken og tilføjer, at hun bestemt er faldet i nogle gange.

En skive brød har hun nydt ligesom lidt slik og kage.

LÆS OGSÅ: 72-årig forsvundet i vildnis i 9 dage: Hunden reddede hende

– Jeg har valgt at se det som en belønning, og jeg har nydt det uden overhovedet at have dårlig samvittighed. For det var nemt at komme tilbage på sporet igen, siger hun.

Andre gange har hun kunnet tæmme sukkertrangen med lidt mørkt chokolade, sukkerfrie gajoler eller en skål skyr med et drys vaniljepulver i.

Uanset vejen hertil viser badevægten nu endelig et tal, som Maiken kan lide. 10 uger på L7 har skåret 10 kilo væk, og nu er hun kun 3 kilo fra sin ønskevægt.

– Og den når jeg, siger hun bestemt. 

LÆS OGSÅ: Første pige født i familien i 101 år

Med L7 Kuren kombinerer du to populære slankemetoder - Lavkarbo og faste. L står for lavkarbo. 7 står for klokkeslættet. Fra klokken 7 til klokken 19 skal du således spise lavkarbo. Eller justere det sådan, at du holder en spisepause på 12 timer.