Ny forskning: Dine tarmbakterier afgør den bedste mad for dig

I et opsigtsvækkende studie har israelske forskere fundet ud af, at bakterier i vores tarme har stor betydning for, hvordan vi reagerer på den mad, vi spiser. Opdagelsen bør sende generelle kostråd på pension, mener dansk forsker.

Hvis to personer spiser den samme slags mad, reagerer deres blodsukker forskelligt.

Den ene person oplever måske, at en is får blodsukkeret til at stige, mens isen ikke får den anden persons blodsukker til at røre sig ud af flækken.

Det viser ny israelsk forskning, hvor forskerne også har fundet ud af, at forskellene i høj grad skyldes personernes individuelle sammensætning af tarmbakterier, skriver Videnskab.dk.
 

Har udviklet computerprogram

Derfor skal læger og diætister tage tarmbakterierne med i betragtning, når de designer kostplaner til eksempelvis overvægtige eller personer med diabetes. Det fortæller en af forskerne bag det nye studie til det australske medie ABC.

- Hvis min krop reagerer anderledes på en given fødevare, end din gør, kan maden per definition ikke være lige så god for mig som for dig eller omvendt, fortæller studiets hovedforfatter, professor Elan Elinav fra Weizmann Videnskabsinstituttet i Tel Aviv.

Elan Elinav har designet et computerprogram, der kan gøre arbejdet for lægerne og diætisterne, men det kommer vi tilbage til senere i artiklen. Det nye studie er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell.

Læs også: Mad påvirker os vidt forskelligt

Banebrydende forskning

Professor Oluf Borbye Pedersen leder afdelingen for gen- og bakterieforskning på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet, og han har tidligere været formand for Diabetesforeningen.

Professoren har ikke deltaget i det nye studie, men han kender til forskernes arbejde og synes, at det er intet mindre end banebrydende.

Oluf Borbye Pedersen mener blandt andet, at forskningsresultatet gør, at man skal tænke i diæt på en helt ny måde.
 

Skræddersyet kost

- Dette er et virkeligt paradigmestudie, der klart peger i retning af, at tiden er ved at ebbe ud for at give officielle og generelle kostråd til befolkningen. Vi er på vej til den personligt skræddersyede kost, hvor den enkelte borger selv kan involveres i udviklingen af den kost, der giver ham eller hende den største helbredsmæssige gevinst. Jeg ser meget store og meget lovende perspektiver, hvad angår sygdomsforebyggelse rettet mod forstadier af diabetes, fedtlever og overvægt. Disse forstadier til regulære folkesygdomme omfatter i øjeblikket omkring halvdelen af den vestlige verdens befolkning og er i epidemisk vækst, siger Oluf Borbye Pedersen.

Kostrådene gælder ikke blot indtaget af is og andre sukkerholdige fødevarer, men madvarer generelt.

Læs også: Det sundeste vægttab kræver både motion og diæt
 

Store forskelle

I det nye studie har forskerne overvåget 800 personers blodsukker i en uge.

Ved at overvåge forsøgspersonernes blodsukker døgnet rundt med små måleapparater og sammenholde resultaterne med, hvad de enkelte personer spiste, kunne forskerne ifølge deres artikel i Cell se "store forskelle i blodsukkerets reaktion på de samme fødevarer forsøgspersonerne imellem".

Overordnet inddelte forskerne fødevarerne i grupperne brød, mælkeprodukter, grøntsager, nødder, kød, salater, frugt, fjerkræ, ris, slik og andet, men de kunne også se individuelle forskelle på helt specifikke fødevarer.
 

Reagerede ikke på is

- Vi havde forventet, at folks blodsukker ville stige hurtigt, hvis de eksempelvis spiste is, og langsomt, hvis de spiste ris. I nogle tilfælde fandt vi, at blodsukkeret gjorde præcis det, men i andre tilfælde så vi det stik modsatte. Faktisk reagerede 70 procent af de undersøgte personer slet ikke på isen, fortæller Elan Elinav til ABC.

Læs også: Gener bestemmer din effekt af diæter og træning

Forskerne tog også afføringsprøver fra forsøgspersonerne og kortlagde hver enkelt persons bakterieprofil.

Ved at sammenholde hver persons blodsukkerreaktion på forskellige fødevarer med de individuelle tarmbakterieprofiler kunne forskerne se, at der var en helt klar sammenhæng.
 

Programmet ramte rigtigt

På baggrund af den nye opdagelse designede forskerne et computerprogram, som de brugte på en ny gruppe personer for at se, om de ud fra tarmbakterieprofilerne kunne forudsige præcist, hvordan de enkelte personers blodsukker ville reagere, hvis de spiste eksempelvis ris, kød, nødder eller mælkeprodukter.

Computerprogrammet ramte rigtigt hver gang.

Læs også: Simpel diæt sluger 11 minutter af din maratontid
 

Duel med diætister

I en duel mod erfarne diætister kunne computerprogrammet endda bedre designe diæter til folk med forstadier til diabetes og forbedre blodsukkerprofilen for disse høj-risiko personer.

- Her var det virkelig interessant at se, at nogle af de fødevarer, som computerprogrammet inkluderede i nogle af personernes diæter, faktisk var dårlige for andre personer, eksempelvis brød med smør. Det var helt individuelt, hvad computerprogrammet anbefalede, forklarer Elan Elinav til ABC.

På baggrund af de opløftende resultater udvider Elan Elinav nu sin forskning. Han vil i nær fremtid finde ud af, hvordan computerprogrammet klarer sig mod de standardiserede kostråd til diabetikere over lang tid.

Oluf Borbye Pedersen mener også, at det er vejen frem.

- Lignende matematiske opskrifter til kontrol af blodsukkersvingninger baseret på den personlige biologi, medicin og adfærd vil utvivlsomt blive udviklet og valideret til at kontrollere blodsukkersvingninger hos de patienter, der allerede har udviklet medicinkrævende diabetes, siger han.

Læs også på Videnskab.dk

Vil du være slank, skal du gå til diætist

Hvordan påvirker bakterier i tarmen din personlighed og sundhed?