Poledance

Find din yndlingsmotion med Line

Foto: Gregers Overvad

Hvad: Poledance og Polefitness er en motionsform, hvor der bruges "stripperstang" (også kaldet en pole) som et fitness-redskab. Du får brugt hele kroppen i træningen, både ved hjælp af fede øvelser om polen, men også gennem styrkeøvelser for både ben, mave og overkrop. Polen fungerer som en fysisk støtte, mens du lærer at bevæge din krop på nye og anderledes måder.

Hvem: Det siges, at alle kan være med uanset alder (dog minimum 15 år), størrelse og ikke mindst kondi. Jeg vil tilslutte mig den holdning, men samtidig også sige, at det er vigtigt ikke at give op efter første gang, da det er svært, men også krævende at skulle løfte sig selv, hvis man både har lidt ekstra på sidebenene og ikke mange armkræfter.

Hvor: Danseskoler og fitnesscentre.

Hvorfor: Det er udfordrende, sjovt, anderledes og en fin motionsform.

Hvor ofte: Flere gange ugentligt, hvis du har lyst og mulighed for det.

Bonus: Du styrker dine muskler og din smidighed og får mere selvtillid.

Pris: Afhængigt af, om du vælger et center eller danseskole, koster det fra 120 kr. pr. time og opefter. Flere steder kan du gå til det på et månedsabonnement, hvor prisen varierer fra sted til sted.

Vurdering: 3 ud af 5.

Info: Polefitness.nu og flere andre. Du kan google ordet "poledance" og navnet på din by, så finder du nærmest mulige sted.


Læs også: Bikiniklar-øvelse 1-11