Ru albuer

Salt, citron og avokado får bugt med den tørre hud.

Foto: All Over

Du behøver ikke dyre cremer til at få bugt med tørre og ru albuer. Prøv i stedet dette enkle husråd, hvor du skal bruge salt, en halv citron og en halv avokado. Begynd med at blødgøre huden ved at tage et bad - evt. et karbad - og peel huden med en spiseskefuld salt.

Blødgør huden
Tør albuerne grundigt og gnid dem med en halv, udhulet citron, som lysner huden. Gnid derefter albuen med en halv, delvist udhulet avokado, som blødgører huden. Gentag behandlingen et par gange om ugen, til du er blevet den tørre hud kvit.