Fredag d. 16. november 2012 - af Redaktionen/SlankeDoktor.dk, Foto: All Over Press
Sådan undgår du forkølelse
Din kost har betydning for, om du har noget at stå imod med, når vinteren raser. Heldigvis kan du gøre en masse for at forebygge forkølelse og influenza - blandt andet ved at spise citrusfrugter, ingefær og hvidløg.

Kulden er ved at gøre sit indtog over Danmark - og med den kommer som bekendt forkølelse og influenza.
Din kost har betydning for, om du kan stå imod disse almindelige sygdomme.
Prøv at følge nogle af ideerne nedenfor, og du undgår måske at blive syg denne vinter.
1. Kyllingesuppe
Retten er blevet kaldt naturens penicillin, og den topper denne liste med dets helende egenskaber. Dine tilstoppede luftveje hjælpes på vej, og du får mere energi af den nærende bouillon. Husk at tilsætte en masse grøntsager, som også vil gavne din modstandskraft.
2. Stærk mad
En tilstoppet næse hjælpes på vej af hvidløg og chili. Lav indisk eller anden etnisk mad, der indeholder disse ingredienser, eller du kan også bare tilføje en stærk sauce eller chili til dine yndlingsretter.
Her får du opskrift på en lækker spicy suppe - perfekt hvis du vil prøve kræfter med stærkt mad
3. Hvidløg
Allicin, som er det mest virksomme stof i hvidløg, har antibakterielle egenskaber, idet det blokerer bakterieenzymer og derved hæmmer bakteriens ubehagelige effekter. Så spis masser af hvidløg.
4. Væske.
Det er vigtigt, at du hele tiden får nok væske indenbords. Ikke kaffe og sodavand, men derimod vand og ren frugtjuice. Varme drikke virker for nogen, så overvej også kamille- og pebermyntete. Prøv også kogt vand med en skive økologisk citron.
Vand er også rigtigt godt hvis du vil tabe dig, hvilket du kan læse mere om her
5. Citrusfrugter.
For at forhøje dit indtag af C-vitaminer, kan du med fordel spise flere citrusfrugter. Drik appelsinjuice til din morgenmad, spis en halv grape, spis årstidens lækre klementiner. Hvis du er ryger, skal du især sørge for at få godt med C-vitaminer. Rygning øger din risiko for at blive syg og også din krops behov for det beskyttende C-vitamin.
6. Gode C-vitamin-kilder.
Du kan også få de gode vitaminer fra kartofler, grøn peberfrugt, jordbær og ananas.
7. Ingefær.
Mange mener, at ingefær hjælper på hoste og feber. Prøv at lave ingefær te: Hæld en kop kogende vand over 2 teskeer friskrevet ingefær og lad det trække i 5-10 minutter.
Husk, at et dagligt indtag af fed og sukkerholdig kost samt koffein kan gøre dig mere modtagelig over for mindre sygdomme som forkølelse og influenza. Det samme er gældende, hvis du springer måltider over. Søg for at få masser af fuldkorn, frugt, grøntsager og protein. På den måde holder du dit immunforsvar stærkt.
Kilde: Lynn Grieger, ivillage.co.uk
Få 20 lækre opskrifter på sunde smoothies og juice
Når du skal have et skud vitaminer i efteråret, er en smoothie eller juice en både lækker og sund løsning. Derfor har vi samlet 20 fantastiske opskrifter i galleriet nedenfor!