Spis fed fisk

Det mindsker risikoen for blodprop og hjertesvigt.

Jonna Larsen, Roskilde: Min mand og jeg vejer for meget, og min mands overvægt har givet ham hjerteproblemer, både angina pectoris og let hjertesvigt. Han er 180 cm, vejer 90 kilo, og er 65 år.

Lægerne giver han forskellige slags medicin og har sat ham på kolesterolsænkende diæt. Jeg tænker på, om der er andet, jeg kan gøre for ham med hensyn til mad og kosttilskud? Tak for en super brevkasse.

Kære Jonna!
Der er ret god dokumentation for, at n-3 fedtsyrer (fiskeolie) er en god og harmløs behandling, som både indvirker på risikoen for at få en blodprop og hjertesvigt. Din mand skal tage et gram fiskeoliekapsel hver dag. En ny, stor undersøgelse har dokumenteret, at dette kosttilskud hæmmer udviklingen af hjertesvigt og forlænger livet.

Du kan yderligere supplere med fede fisk i kosten og bruge rapsolie i madlavningen, for så har du hjulpet din mand rigtig godt. Måske skulle I også overveje, om ikke det var muligt at smide 10 kilo? Prøv proteinkuren.

Mange hilsner Doktor Slank

91% af medlemmerne i Slankeklubben taber sig - vil du også være med?