Stram op på hofter og lår

Denne enkle øvelser strammer op omkring hofter og lår.

Har du et par gode "håndtag" siddende lige omkring hofterne, som du gerne vil af med, så er denne øvelse noget for dig. Øvelsen strammer op omkring hoften og ydersiden af låret, men skal du af med "håndtagene", må du regne med at skulle kombinere med fedtforbrændende motion.

Læg dig ned på siden og stræk benene ud. Slap af i overkroppen, ret ryggen og spænd lidt ind i maven. Løft nu det øverste ben en smule op og lav små cirkler med benet i 20-30 sekunder. Hold så en pause, vend dig om på den anden side og gentag øvelsen. Lav gerne to omgange med hvert ben.