Styrkeøvelse 11: Overarme

Få gode øvelser til at blive strammet op.

Foto: Gregers Overvad

Varigt vægttab med Slankeklubben - Meld dig ind her .

Her kommer den sidste Bikiniklar-øvelse.
Jeg håber, at du har fået strammet op på de steder, du ønsker dig.
Ellers kan du se alle øvelserne nedenfor.
De kan kombineres til en serie på en halv times varighed, som du kan lave flere gange ugentligt.

Ugens øvelse er for banko-vingerne, altså bagsiden af overarmene.
Det er nok det sted på kroppen, ud over maven, som de fleste kvinder ønsker at få strammet op på.

Øvelsen
Læg dig på ryggen med en pose mel eller en anden slags belastning i hænderne.

Bøj benene og sæt fødderne i gulvet.

Spænd i bækkenbunden og pres lænden ned mod underlaget.

Stræk armene op mod loftet lige over brystet og saml hænderne.

Lad belastningen ligge i dine hænder.

Sørg for, at overarmene ikke bevæger sig, og bøj så i albueleddet, så underarmene og hænderne føres ned mod panden.

Løft armene op igen og derefter ned mod panden.

Fortsæt sådan 12-15 gange.

Hold pause og tag så et eller to sæt mere.


Se de øvrige øvelser her.