Styrketræning holder lægen væk

Læs om alle fordelene ved styrketræning.

Foto: Colourbox

Mange styrketræner for at opnå en veltrænet og tonet krop, men det er langt fra den eneste fordel du får ud af at løfte vægte! Men vidste du at du også sænker dit blodtryk, får stærkere sener eller forebygger gigt?

De sundhedsmæssige fordele ved at styrketræne er mange, og vi har fundet 5 bonusser ved at gribe ud efter håndvægtene:

Du bliver stærk i alderdommen
Vores muskelmasse forsvinder desværre med alderen. Dette sætter for alvor ind i 60års alderen. Jo mere veltrænede musklerne er når ældningen begynder, desto bedre chancer har du for at opretholde en muskelmasse, der gør at du kan leve en aktiv alderdom uden at skulle være afhængig af andres hjælp.

Få Line laursens bedste styrkeøvelser

Du holder dig rask

Når du løfter vægte, frigiver dine muskler cytokiner ud i blodet. Cytokinerne er et signalstof der styrker immunforsvaret og dermed gør at du er mere modstandsdygtig overfor sygdomme.

Du taber dig
Mange forbinder fedtforbrænding med konditionstræning, men styrketræning booster faktisk også din forbrænding. Du forbrænder nemlig både fedt imens du løfter vægte og bagefter. Et græsk forsøg viser blandt andet at forbrændingen er højere end normalt hele 48 timer efter du har trænet!

Læs også: Find den motionsform, der passer til dig

Du undgår gigt
Styrketræning er godt mod leddegigt, fordi stærke muskler giver bedre støtte til udsatte led. Derudover modvirker styrketræning overvægt der er en af hovedårsagerne til at udvikle leddegigt. Sidst men ikke mindst styrker du immunforsvaret som er med til at bekæmpe den betændelsestilstand der udløser leddegigten.

OBS: Lider du allerede af leddegigt, så opsøg din læge inden du begynder at styrketræne, da meget tunge løft kan forværre smerterne.

Du undgår forhøjet blodtryk
Forskere fra universitetet i Leuven er kommet frem til at styrketræning udløser et fald på 3 mmHg der er blodtryks måleenheden. Det er faktisk nok til at sænke hjerte-kar sygdomme med 10%. Grunden til at styrketræning sænker blodtrykket er, at træningen sænker blodtrykket fordi det udvider blodkarrene så blodet og de stoffer der bekæmper betændelsestilstande lettere kommer rundt i systemet. Det gør at hjertet ikke skal arbejde hårdere for at løse opgaven.

OBS: lider du af meget forhøjet blodtryk, bør du undgå at løfte for tunge vægte.

Læs også: Kom i gang med at løbe