Afdødekontakt

Mariannes sorg: Kræften tog min mand og datter

27. oktober Af Anne Kristensen
Foto: Jesper Sunesen/ Aller Foto & Video.
Marianne vidste, at hendes mand skulle dø, da Antonio i 2020 gik bort med kræft. Hun var helt uforberedt, da de få år før mistede datteren Gloria til samme sygdom.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I 2017 tog Mariannes datter, Gloria, på rundrejse i Spanien. I dag tænker Marianne, at det måske var for at sige farvel.

– I juni inviterede hun to hold venner og deres børn med til sin fars fødeby, Sevilla, og i efterårsferien var hun i Barcelona, hvor hun har sin faster, onkel, fætre og kusiner, fortæller Marianne Aguilar, 70, fra Klippinge på Stevns.

Hun undrede sig over de mange ferieture, da Gloria i maj allerede havde været på en shoppingtur til London med sin dengang 14-årige datter, Mathilde. Men Marianne elsker selv at rejse, så hun slog det hen som noget positivt. Efterfølgende har hun nærstuderet et billede af Gloria, som blev taget ved en saltmine under et af besøgene i Spanien.

Ikke hendes øjne

– Man kan se på hendes øjne, at der er et eller andet. Det er ikke ”hendes øjne”, hvis man kan sige det sådan. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det var en afskedstur, og at hun måske har vidst det længere tid end vi andre, siger Marianne og henviser til den sygdom, der tog hendes datter kort tid efter hjemkomsten fra Barcelona. En sygdom, som resten af familien ikke anede, at hun havde.

Gloria havde været hjemme i en uge efter den sidste ferie, da hun ringede til sin mor om mandagen og fortalte, at hun følte sig utilpas – uden dog at komme årsagen nærmere. Om tirsdagen fik Marianne et opkald fra Glorias veninde, der bekymret fortalte, at hun havde været ude at køre med Gloria, som flere gange havde styret bilen over i den forkerte vejbane.

– Om onsdagen ringede min svigersøn og sagde, at vi skulle komme, fordi Gloria skulle indlægges. Og om torsdagen ugen efter døde hun, fortæller Marianne med tårer trillende ned ad kinderne. Gloria var hendes eneste barn.

– Hun var den, der samlede alle i familien til fester, og der var altid sjov og ballade, hvor hun var. Det er der ikke mere på samme måde, siger Marianne sørgmodigt.

Blev kun 44 år

Gloria døde af hjernekræft på Rigshospitalet den 9. november 2017. Hun blev 44 år og efterlod sig datteren Mathilde, sønnen Oliver, 17, og sin iranske mand, Arash. Han var hos sin kone, da hun åndede ud om natten på hospitalet.

– Det har redet mig som en mare, at jeg ikke ved, om Gloria selv vidste, at hun havde cancer. Umiddelbart kan jeg kun tænke, at hun ikke har turdet sige det af hensyn til sine børn. Men jeg ville godt have vidst det, siger Marianne, som få år senere også skulle miste sin mand, Antonio.

Antonio blev 69 år. Han døde den 5. januar 2020 – præcis 50 år efter, at han og Marianne blev kærester. Mariannes øjne lyser op, når hun fortæller om deres første møde.

Faktisk havde hun en anden kæreste dengang. De var på besøg hos en ven, som boede på et logiskib i Københavns havn, da den unge, flotte spanier kom gående ned ad trappen foran hende.

Stormende forelskelse

– Så sagde jeg til min kæreste: ”Vi skal ikke være kærester mere, for jeg skal have ham dér”. Og det fik jeg, husker Marianne og smiler forlegent af sin måde at håndtere sin stormende forelskelse i Antonio dengang.

– Det var hans udstråling! Han var min diametrale modsætning. Jeg var en ”flipper”, og han kom i pæne bukser og jakke. Han var den ro, jeg ikke var. Jeg var udadreagerende og højtråbende. Hver gang jeg blev tosset og pakkede hans tøj i en kuffert og sagde, at jeg ikke gad være sammen med ham længere, sagde han bare: ”Hvem skal nu pakke det ud igen?”. Han var en vidunderlig mand.

I 1980 fik Antonio en rygmarvsbetændelse, der gjorde ham lam i den nederste halvdel af kroppen. Marianne tænker ofte på, om de mange følgende år siddende i en kørestol var årsagen til, at han siden blev ramt af prostatakræft. Efter en operation virkede det i nogle år til, at han havde fået bugt med kræften, men så spredte den sig til resten af kroppen.

– Vi fik det at vide i august 2019. I november blev han dårlig, men vi droppede kemobehandlingen, fordi det var for voldsomt for ham. Han kunne ikke spise, han kunne ingenting… og så tror jeg på, at han bare ville overleve julen for børnebørnenes skyld. Så han ventede til den 5. januar, siger Marianne, som ellers havde fået at vide af lægerne, at hendes mand næppe ville klare sig igennem juledagene.

Lukkede øjnene

Hun var ved hans side sammen med sin søster, da han døde i hospitalssengen.

– Jeg var lige gået ud ad døren for at ringe til min svigersøn, da min søster kom løbende og sagde: ”Nu kan du godt komme tilbage, for nu lukker han øjnene, fordi du var ude”. Jeg skulle åbenbart ikke se det, siger Marianne, som er glad for, at hun alligevel nåede at tage afsked, selv om Antonio tilsyneladende ønskede at skåne hende.

Marianne giver børnebørnene en stor del af æren for, at hun stadig står oprejst i dag trods de forfærdelige tab, familien har lidt.

– Vi er tætte, og jeg hjælper dem alt det, jeg kan. Havde jeg ikke haft dem, ved jeg ikke, hvad der var sket, siger hun og viser stolt tatoveringen på sin venstre arm. ”Jeg forbliver stærk for mine børnebørn” står der på spansk. Længere nede på armen er Antonios og Glorias navne tatoverede sammen med deres fødsels- og dødsdatoer og Knæk Cancer-blomsten, der symboliserer kampen mod kræft.

Marianne Aguilar.
Foto: Jesper Sunesen/ Aller Foto & Video.

På den måde bærer Marianne stadig sin mand og datter med sig. Hun har også oplevet tegn på, at de stadig er i nærheden. Nogle gange banker det på vinduet til hendes soveværelse, selv om der ingen er at se. Marianne har tænkt, at det måske kan være grenene fra mispeltræet foran, som har slået mod ruden. Men hun plantede træet sammen med Antonio, som var en dygtig havemand, så kan det i stedet være ham, der gør opmærksom på sig selv?

Da Gloria blev bisat, så Marianne hendes skikkelse stå bag kisten. Nogen ville mene, at det var en sørgende mors ønsketænkning, men Marianne er åben for eksistensen af en åndelig verden. Kort før Glorias død fik hun nemlig et varsel om, hvad der skulle ske. En lille englefigur faldt umotiveret ned fra en hylde i hendes stue og slog hul i hovedet.

Marianne Aguilar.
Foto: Jesper Sunesen/ Aller Foto & Video.

– Den er ikke blevet smidt ud, for jeg mener, at det havde en symbolsk betydning, forklarer Marianne.

Ønsker kontakt

Ønsket om at få bekræftet deres tilstedeværelse og få svar på et vigtigt spørgsmål har nu fået Marianne til at kontakte Ude og Hjemmes clairvoyant, Selma Ambirk.

I videoen øverst i artiklen kan du se, hvordan seancen med Selma forløb.

Få en seance med Selma Ambirk

Ønsker du kontakt med en afdød, der stod dig nært, og vil du have Selma Ambirks hjælp til at skabe kontakten?

Så send en mail til redaktionen med dine kontaktoplysninger. Skriv også kort, hvem du ønsker kontakt til. Seancen vil foregå hjemme hos dig, og den er gratis. Du skal dog være indforstået med, at der bliver lavet en artikel om seancen til Ude og Hjemme samt videooptagelser til brug på vores hjemmeside i forbindelse med Selmas besøg.

Sponsoreret indhold